Lige efter formlen

Endnu en formelfilm af Lasse Spang Olsen. Denne gang en romantisk actionkomedie, hvor en røver i en snæver vending bliver nødt til at sende sit bytte, et polsk ikonmaleri, til sin datter - hvorefter en masse mennesker, både kriminelle og politi, sætter efter datteren for at få fat på maleriet.

Som de fleste af Spang Olsens film er den skåret over en klassisk Hollywood-læst: Pige spæner rundt med tyvekoster, folk forsøger at slå hende ihjel, og en politimand forsøger først at arrestere hende, men ender med at falde for hende. Denne her er dog ikke helt så tyndbenet som visse andre af hans film, måske fordi der er overlevet nogle gode ting fra den Henning Bahs-idé, den er baseret på. Men det er stadig ikke helt godt, når Spang Olsen forsøger at få de amerikanske actionfilmklicheer passet ind i et dansk format - en del replikker og forsøg på humor falder tungt til jorden.

Trods det er det blevet en rimelig film, og jeg synes, en stor del af æren tilfalder svenske Tuva Novotny, som er superdejlig i hovedrollen som datteren, der bl.a. storbander med tyk svensk accent. Anders W. Berthelsen er derimod ikke specielt overbevisende som politimanden, der falder for hende, og i det hele taget lider både skuespillet og filmen som helhed under en lidt for slap instruktion. Ole Thestrup og Nicolas Bro er nu ret underholdende som en kluntet forbryderduo, for de gør selvfølgelig bare, som de plejer - især Thestrup er meget svær at blive træt af i den niche, han har fundet sig.

Derudover er det en letbenet dansk film med folkelig humor, tilsat de underholdende stunts, man også kan forvente sig af en Spang Olsen-film. Der er eksempelvis en meget smuk sekvens med et Cessna-fly over en polsk landevej - og så syntes Spang Olsen og Hummer Høimark åbenbart også, at de lige skulle skyde Islands Brygge i smadder endnu en gang.

Alt i alt ganske passabel underholdning, hvor især Tuva Novotny er værd at se på.