Storslået kolonistil
5.0
Strålende filmatisering af W. Somerset Maughams roman af samme navn. Den foregår i 1920'erne og handler om en ung engelsk overklassekvinde, som for at slippe fri af sin familie gifter sig med en bakteriolog, hun kun lige har mødt. Han tager hende med til Shanghai, hvor hun prompte indleder en affære med den engelske konsul - hvorefter hendes mand som hævn presser hende til at følge sig langt ind i det kinesiske hovedland, hvor han skal bekæmpe en koleraepidemi, samtidig med at den spirende kinesiske nationalisme gør europæere forhadte.
"The Painted Veil" er altså en klassisk Maugham-cocktail af kærlighed, sex og kolonialisme (som den kendes fra flere af hans værker og de mange filmatiseringer af dem). Det er i allerhøjeste grad et old school-melodrama - og et virkelig velfungerende ét af slagsen. Den er ikke mindst lavet med enormt meget respekt for sin genre. Plottet skrider stille og roligt frem med stort fokus på personerne og en spænding, der hele tiden lurer under overfladen. Det er subtilt og elegant, inden det eksploderer i store armbevægelser til sidst, hjulpet af nogle fine skuespillere.
Edward Norton er fremragende som manden, der både er helt vildt bitter og den flinke koleralæge på samme tid. Naomi Watts er også virkelig overbevisende som hans kone, der tvetydigt er både forkælet og frihedssøgende, men får sin comeuppance og ender som et helt menneske. Og så har Toby Jones en fed birolle som den dekadente chef for handelsstationen langt ude på det kinesiske land.
Rent teknisk er "The Painted Veil" også en dejlig film, som fungerer på alle planer. Utroligt smukke billeder fra Kina, suverænt production design af engelsk kolonialstil og kinesisk fattigdom samt en stemningsfuld originalmusik, der vandt en Golden Globe.
Denne film kunne lige så vel have været lavet i 30'erne eller 40'erne (med lidt mindre nøgenhed og opiumsrygning). Den har den der kvalitet og stil og overbevisende svulstighed, som dramaer havde i den periode, og som der sjældent er plads til i dag. Jeg synes, det var en fantastisk film.
"The Painted Veil" er altså en klassisk Maugham-cocktail af kærlighed, sex og kolonialisme (som den kendes fra flere af hans værker og de mange filmatiseringer af dem). Det er i allerhøjeste grad et old school-melodrama - og et virkelig velfungerende ét af slagsen. Den er ikke mindst lavet med enormt meget respekt for sin genre. Plottet skrider stille og roligt frem med stort fokus på personerne og en spænding, der hele tiden lurer under overfladen. Det er subtilt og elegant, inden det eksploderer i store armbevægelser til sidst, hjulpet af nogle fine skuespillere.
Edward Norton er fremragende som manden, der både er helt vildt bitter og den flinke koleralæge på samme tid. Naomi Watts er også virkelig overbevisende som hans kone, der tvetydigt er både forkælet og frihedssøgende, men får sin comeuppance og ender som et helt menneske. Og så har Toby Jones en fed birolle som den dekadente chef for handelsstationen langt ude på det kinesiske land.
Rent teknisk er "The Painted Veil" også en dejlig film, som fungerer på alle planer. Utroligt smukke billeder fra Kina, suverænt production design af engelsk kolonialstil og kinesisk fattigdom samt en stemningsfuld originalmusik, der vandt en Golden Globe.
Denne film kunne lige så vel have været lavet i 30'erne eller 40'erne (med lidt mindre nøgenhed og opiumsrygning). Den har den der kvalitet og stil og overbevisende svulstighed, som dramaer havde i den periode, og som der sjældent er plads til i dag. Jeg synes, det var en fantastisk film.
12/05-2007
