Velmenende, men tynd

Det er en interessant idé. Men det er også nogenlunde det pæneste, jeg kan finde på at sige om "Hvordan vi slipper af med de andre". Den handler om et nærfremtidigt Danmark, hvor regeringen har besluttet sig for at udrydde de "få procent" af befolkningen, som modtager langt mere, end de yder i det samlede samfundsregnskab.

Plottet er selvfølgelig ment som et spark til de nutidige politiske vinde og Fogh-regeringens kontraktpolitik og noget-for-noget-principper. Filmen kører det helt ud i yderste konsekvens og markerer, bl.a. med nogle tydelige referencer til apartheid, at der må være en grænse. Det synes jeg er ganske sympatisk - men det er bare ikke særlig godt udført.

Først og fremmest er det i høj grad blevet ved ideen. Manuskriptet er uudviklet, løst og klichépræget, og der er flere af karaktererne, som simpelt hen ikke er troværdige, hverken som mennesker eller som roller i handlingen. Produktionen er heller ikke overbevisende. Det ligner og lyder alt for meget som teater, og de virkemidler, som kan signalere "ond fremtid" på scenen, holder altså ikke på film.

Søren Pilmark gør en gæv indsats som den følelseskolde major, der leder interneringen og bedømmelsen af samfundets underklasse, og Lene Poulsen og Poul Glargaard er udmærkede som et par af hans fanger. Men de andre medvirkende er ikke for gode - fx spiller Søren Fauli og Louise Mieritz decideret ringe.

Og så er det godt nok mystisk, at Anders Rønnow Klarlund har sat sig for at lave en provokerende film om det her emne, men ikke har turdet tage udlændingepolitikken med. Der er ikke en eneste indvandrer med i historien, og det er da ligesom dem, som står centralt i debatten i virkeligheden?