Sodoma i junglen
2.0
Mel Gibson går fra aramæisk til maya med "Apocalypto", som handler om en ung indianer, Jaguarfjed, der bor ude i junglen med sin lille stamme, som bl.a. omfatter hans søn og højgravide kone. De hygger sig fint med at jage tapirer og lave sjov med hinanden, indtil deres landsby en dag bliver plyndret af soldater fra en nærliggende mayaby. Jaguarfjed bliver sammen med flere andre taget til fange og ført til byen, hvor de bliver malet blå og skal ofres til mayaguden Kukulkan.
"Apocalypto" er præcis lige så bombastisk som Gibsons andre film som instruktør. Den er larmende og voldsom, og enormt meget af tiden går med jagtscener ude i junglen (som i øvrigt er flot fotograferet af Dean Semler). Den bombastiske stil forsøger at dække over, at mange ting i filmen ikke hænger logisk sammen, men derudover er den også voldsomt unuanceret. Mayaerne fremstilles som et dekadent folkeslag, som er optændt af religiøst vanvid, fordi de er ramt af tørke og sygdom. Mens Jaguarfjeds stamme som kontrast lever ganske uskyldigt og fredeligt ude i junglen. Filmen åbner da også med et citat om, at en stor civilisation ikke kan erobres, før den har ødelagt sig selv indefra.
Problemet er bare, at der er nogle alvorlige fejl i Gibsons billede af mayacivilisationen. Det var ikke mayaerne, men aztekerne, som gik amok i menneskeofringer i stor stil. Mayaerne ofrede dog også mennesker - bare ikke til Kukulkan. Til gengæld havde mayaerne en imponerende viden om astronomi, hvilket fuldstændig undergraver den rolle, en solformørkelse spiller i én af filmens nøglescener. Desuden lå mayaernes storhedstid og fald, flere hundrede år før "Apocalypto" foregår. Og så videre - som nævnt er der en del ting, som ikke hænger sammen, når man undersøger dem nærmere.
For mig er der ingen tvivl om, at Gibson er ude i de kristne baner igen. Der er flere scener, som stilmæssigt og tematisk gør den her til en klar søsterfilm til "The Passion of the Christ". Og efterteksterne indeholder dedikationen "In remembrance of Abel". Gibsons budskaber peger måske mere frem mod nutiden i "Apocalypto", for så vidt jeg kan se, er hans primære ærinde at løfte en belærende pegefinger og fortælle, at verden er af lave, og vi selv har skylden, hvis samfundet bryder sammen. I Gibsons version er mayaerne i hvert fald klar til frelse og renselse til slut.
"Apocalypto" er præcis lige så bombastisk som Gibsons andre film som instruktør. Den er larmende og voldsom, og enormt meget af tiden går med jagtscener ude i junglen (som i øvrigt er flot fotograferet af Dean Semler). Den bombastiske stil forsøger at dække over, at mange ting i filmen ikke hænger logisk sammen, men derudover er den også voldsomt unuanceret. Mayaerne fremstilles som et dekadent folkeslag, som er optændt af religiøst vanvid, fordi de er ramt af tørke og sygdom. Mens Jaguarfjeds stamme som kontrast lever ganske uskyldigt og fredeligt ude i junglen. Filmen åbner da også med et citat om, at en stor civilisation ikke kan erobres, før den har ødelagt sig selv indefra.
Problemet er bare, at der er nogle alvorlige fejl i Gibsons billede af mayacivilisationen. Det var ikke mayaerne, men aztekerne, som gik amok i menneskeofringer i stor stil. Mayaerne ofrede dog også mennesker - bare ikke til Kukulkan. Til gengæld havde mayaerne en imponerende viden om astronomi, hvilket fuldstændig undergraver den rolle, en solformørkelse spiller i én af filmens nøglescener. Desuden lå mayaernes storhedstid og fald, flere hundrede år før "Apocalypto" foregår. Og så videre - som nævnt er der en del ting, som ikke hænger sammen, når man undersøger dem nærmere.
For mig er der ingen tvivl om, at Gibson er ude i de kristne baner igen. Der er flere scener, som stilmæssigt og tematisk gør den her til en klar søsterfilm til "The Passion of the Christ". Og efterteksterne indeholder dedikationen "In remembrance of Abel". Gibsons budskaber peger måske mere frem mod nutiden i "Apocalypto", for så vidt jeg kan se, er hans primære ærinde at løfte en belærende pegefinger og fortælle, at verden er af lave, og vi selv har skylden, hvis samfundet bryder sammen. I Gibsons version er mayaerne i hvert fald klar til frelse og renselse til slut.
12/05-2007
