Rundt om Kennedy
4.0
Stjernebesat ensemblefilm, der foregår den dag og på det hotel, hvor Robert F. Kennedy blev skudt i 1968. Emilio Estevez har både skrevet og instrueret, og ikke overraskende er det en ekstremt politisk film - Estevez hører til på venstrefløjen i amerikansk politik.
"Bobby" handler ikke ret meget om RFK selv, og den handler slet ikke om, hvad der fik en galning ved navn Sirhan Sirhan til at skyde ham. I stedet er den et tidsbillede, som ved hjælp af den store ensemble-cast portrætterer USA i en brydningstid. Der er mennesker af alle aldre, sociale lag og racer med, gennemgående flot ramt af de mange gode skuespillere. Især Sharon Stone er god som ejeren af hotellets skønhedssalon, men der også fine roller til bl.a. Demi Moore som fordrukken natklubsangerinde, Lindsay Lohan som Vietnambrud og Anthony Hopkins som hotellets pensionerede dørmand. Mange af rollerne er måske lidt overfladisk beskrevne, men samlet er de et udmærket sammensurium af det amerikanske samfund.
Filmen skildrer, hvordan de alle på hver deres måde er ramt af Kennedy, og Estevez' ærinde er helt klart at vise, hvad USA mistede dengang. RFK var den tredje store politiske figur, der blev myrdet i løbet af fem år - efter JFK og King. "Bobby" er i virkeligheden en enormt patriotisk film, men den er patriotisk på vegne af et USA, vi ikke ser så meget til nu til dags.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Estevez laver denne film lige nu - for godt nok viser filmen formentlig et glansbillede af RFK ... men i dag ville det være utænkeligt at have en seriøs amerikansk præsidentkandidat, der baserede sin kampagne på budskaber om ligestilling, borgerrettigheder, anti-krig og pro-miljø. Når man ser hans udtalelser, virker de helt urealistisk idealistiske - og der er i hvert fald nogle af verdens nuværende politiske ledere, som kunne lære noget af at lytte til RFK's tale om voldens psykologi, som filmen bringer et langt citat fra.
Når man ser en så politisk film, betyder éns egen politiske indgangsvinkel selvfølgelig meget for oplevelsen. Jeg synes, Estevez lykkes godt med "Bobby", for jeg blev rørt af den.
"Bobby" handler ikke ret meget om RFK selv, og den handler slet ikke om, hvad der fik en galning ved navn Sirhan Sirhan til at skyde ham. I stedet er den et tidsbillede, som ved hjælp af den store ensemble-cast portrætterer USA i en brydningstid. Der er mennesker af alle aldre, sociale lag og racer med, gennemgående flot ramt af de mange gode skuespillere. Især Sharon Stone er god som ejeren af hotellets skønhedssalon, men der også fine roller til bl.a. Demi Moore som fordrukken natklubsangerinde, Lindsay Lohan som Vietnambrud og Anthony Hopkins som hotellets pensionerede dørmand. Mange af rollerne er måske lidt overfladisk beskrevne, men samlet er de et udmærket sammensurium af det amerikanske samfund.
Filmen skildrer, hvordan de alle på hver deres måde er ramt af Kennedy, og Estevez' ærinde er helt klart at vise, hvad USA mistede dengang. RFK var den tredje store politiske figur, der blev myrdet i løbet af fem år - efter JFK og King. "Bobby" er i virkeligheden en enormt patriotisk film, men den er patriotisk på vegne af et USA, vi ikke ser så meget til nu til dags.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Estevez laver denne film lige nu - for godt nok viser filmen formentlig et glansbillede af RFK ... men i dag ville det være utænkeligt at have en seriøs amerikansk præsidentkandidat, der baserede sin kampagne på budskaber om ligestilling, borgerrettigheder, anti-krig og pro-miljø. Når man ser hans udtalelser, virker de helt urealistisk idealistiske - og der er i hvert fald nogle af verdens nuværende politiske ledere, som kunne lære noget af at lytte til RFK's tale om voldens psykologi, som filmen bringer et langt citat fra.
Når man ser en så politisk film, betyder éns egen politiske indgangsvinkel selvfølgelig meget for oplevelsen. Jeg synes, Estevez lykkes godt med "Bobby", for jeg blev rørt af den.
12/05-2007
