Fjendernes venskab
6.0
Allerede fra 'Heat's begyndelse øjner man, at der er kælet for hver en cinematografisk detalje. Hvert et billede Michael Mann sikkert sender op på skærmen er smukt poleret på alle leder og kanter, mens klipningen synes genial i al dens veltimede og handlekraftige stil. Det resulterer begribeligt i en fortryllende visuel side, der elegant booster tilskuernes førstehåndsindtryk og forventninger op til usædvanlige højder. At forventningerne så bliver indfriet på smukkeste vis, indikerer kun hvilken utrolig bedrift ’Heat’ er.
Hvor ’Heat’ måske klarest sejrer, er i de menneskelige aspekter, der som et vidunderligt og højst velsmagende krydderi forvandler historiens essentielle karakterers - til start - uigennemtrængelige sind til en blød og problemfyldt tankeforsamling. Ikke mindst på grund af de nervøse og misfornøjede ægtekvinder og kærester, der tilfører et element, som selv ikke effektive forbrydere eller hårde politimænd kan gardere sig i mod; kærligheden. Den altoverskyggende kærlighed man som forbryder skal være i stand til at løbe fra på bare tredive sekunder, som det siges i filmen. Men er man i stand til at opgive kærligheden til fordel for bunkevis af tørre stakater?
Det problematiske valg stilles Robert De Niro’s stjerneforbryder Neil McCauley overfor, da han fejlagtigt forelsker sig i en godhjertet kvinde, mens Al Pacino’s hårdtarbejdende politimand Vincent Hanna’s tredje kone så småt er ved at bryde deres ægteskab. Alt imens de to fageksperter er i hård og ubarmhjertig nærkamp med hinanden i en klassisk ’det-gode-mode-det-onde-dyst’. Spørgsmålet er bare om det i virkeligheden er modpolernes kamp? Er det ligesom en myrekrig i flimmeren, hvor den sorte og den hvide hær anstrengt prøver at erobre hele skærmen? Nej. Selvom de to mænd står på hver deres side af loven har de notabelt meget til fælles, hvorfor de også ender op i et mindre venskab midt i den hede duel. De respekterer hinanden for deres fordybelse i deres fag, for deres handlekraft og for deres holdninger, mens de i en smukt skrevet dialogsekvens gør klart, at de dog ikke vil tøve et sekund med at blaffe hinandens hoveder af, hvis det skulle blive nødvendigt. Et helt igennem fjendskt og aldeles bemærkelsesværdigt venskab.
’Heat’ er en actionfilm som ingen andre. Den lurende kærlighed, de smukke ildkampe, cinematografiens vidunderlige magi og det psykologiske spil blandes sammen til en højere enhed, hvor kronen på værket må siges at være det eminente skuespil fra veloplagte De Niro og Pacino, der dagklart nyder at spille over for hinanden i den velskrevne dialog fra Michael Mann’s fængende manuskript. En instruktør, der med ’Heat’ har skabt en af de mest overbevisende og smukke actionfilm, jeg hidtil har set.
Hvor ’Heat’ måske klarest sejrer, er i de menneskelige aspekter, der som et vidunderligt og højst velsmagende krydderi forvandler historiens essentielle karakterers - til start - uigennemtrængelige sind til en blød og problemfyldt tankeforsamling. Ikke mindst på grund af de nervøse og misfornøjede ægtekvinder og kærester, der tilfører et element, som selv ikke effektive forbrydere eller hårde politimænd kan gardere sig i mod; kærligheden. Den altoverskyggende kærlighed man som forbryder skal være i stand til at løbe fra på bare tredive sekunder, som det siges i filmen. Men er man i stand til at opgive kærligheden til fordel for bunkevis af tørre stakater?
Det problematiske valg stilles Robert De Niro’s stjerneforbryder Neil McCauley overfor, da han fejlagtigt forelsker sig i en godhjertet kvinde, mens Al Pacino’s hårdtarbejdende politimand Vincent Hanna’s tredje kone så småt er ved at bryde deres ægteskab. Alt imens de to fageksperter er i hård og ubarmhjertig nærkamp med hinanden i en klassisk ’det-gode-mode-det-onde-dyst’. Spørgsmålet er bare om det i virkeligheden er modpolernes kamp? Er det ligesom en myrekrig i flimmeren, hvor den sorte og den hvide hær anstrengt prøver at erobre hele skærmen? Nej. Selvom de to mænd står på hver deres side af loven har de notabelt meget til fælles, hvorfor de også ender op i et mindre venskab midt i den hede duel. De respekterer hinanden for deres fordybelse i deres fag, for deres handlekraft og for deres holdninger, mens de i en smukt skrevet dialogsekvens gør klart, at de dog ikke vil tøve et sekund med at blaffe hinandens hoveder af, hvis det skulle blive nødvendigt. Et helt igennem fjendskt og aldeles bemærkelsesværdigt venskab.
’Heat’ er en actionfilm som ingen andre. Den lurende kærlighed, de smukke ildkampe, cinematografiens vidunderlige magi og det psykologiske spil blandes sammen til en højere enhed, hvor kronen på værket må siges at være det eminente skuespil fra veloplagte De Niro og Pacino, der dagklart nyder at spille over for hinanden i den velskrevne dialog fra Michael Mann’s fængende manuskript. En instruktør, der med ’Heat’ har skabt en af de mest overbevisende og smukke actionfilm, jeg hidtil har set.
13/05-2007
