Fortidens synder
4.0
*spoilers*
Jeg var til test-screening af Anders Morgenthalers nye film i går, så nedenstående er med forbehold for, at der endnu kan blive klippet lidt om i filmen.
"Ekko" handler om en desperat politimand, som har tabt forældremyndigheden over sin søn. Han kidnapper drengen, og sammen søger de tilflugt i et sommerhus. Her bliver faderen dog konfronteret med nogle ubehagelige minder fra sin egen barndom, og deres tilflugtssted bliver mindre sikkert, efter at kassedamen i den lokale brugs har genkendt dem.
Det er en barsk historie om social arv og skyld, og hvordan hovedpersonerne forsøger at slippe ud af de mønstre, de har arvet. Samtidig er det også en smuk historie om faderens kærlighed til sønnen, der har drevet ham helt ud til kanten. Og det bliver fortalt via en virkelig flot produktion - Morgenthalers store visuelle talent kommer til udtryk gennem Kasper Tuxens fremragende billeder, der effektivt skifter mellem smukke, idylliske sommerlandskabsbilleder og så de helt nære studier af personerne, hvor man nærmest kan se galskaben og angsten snige sig ind i øjenkrogene. Billederne bliver støttet fint af klipningen og lydarbejdet, som også er af høj kvalitet.
Til gengæld synes jeg, at filmen er lidt skævt bygget op. Den starter ekstremt effektivt med en snigende uhygge og hårde chokeffekter, som minder om en japansk gyser. Men så daler den i intensitet, efterhånden som det falder på plads, hvad den handler om, og at det i virkeligheden ikke er en gyser, men et drama med undertoner af thriller. Det betyder, at spændingen flader ud mod slutningen, som i øvrigt også er lidt forudsigelig - og dermed bliver slutoplevelsen lidt flad, selv om der egentlig er rigtig mange fede ting undervejs.
Men den holdt trods alt mig fanget hele vejen, og ud over Morgenthalers talentfulde instruktion skyldes det også nogle særdeles tilstedeværende skuespillere. Kim Bodnia spiller faderen og gør det virkelig godt - dejligt at se ham tilbage, endda i en lidt mere nuanceret rolle end vanligt. Stine Fischer Christensen er også fin som kassedamen, men filmens helt store kup er drengen, Villads Milthers Fritsche. Jeg tror simpelt hen, at det er den bedste præstation af en dansk barneskuespiller, jeg nogensinde har set. Den bliver klart hjulpet af kameraets nære fokus på hans blonde lokker og store blå øjne, men han spiller med en imponerende intensitet som den her knægt, der nok leger og nyder ferien, men tydeligvis er påvirket af sine forældres konflikt og derfor er meget inde i sit eget hoved og sine tegninger.
Om ikke andet er "Ekko" værd at se alene for den lille drengs præstation, og helt overordnet er den et bevis på, at der kommer nogle virkelig spændende ting ud af New Danish Screen-programmet.
Jeg var til test-screening af Anders Morgenthalers nye film i går, så nedenstående er med forbehold for, at der endnu kan blive klippet lidt om i filmen.
"Ekko" handler om en desperat politimand, som har tabt forældremyndigheden over sin søn. Han kidnapper drengen, og sammen søger de tilflugt i et sommerhus. Her bliver faderen dog konfronteret med nogle ubehagelige minder fra sin egen barndom, og deres tilflugtssted bliver mindre sikkert, efter at kassedamen i den lokale brugs har genkendt dem.
Det er en barsk historie om social arv og skyld, og hvordan hovedpersonerne forsøger at slippe ud af de mønstre, de har arvet. Samtidig er det også en smuk historie om faderens kærlighed til sønnen, der har drevet ham helt ud til kanten. Og det bliver fortalt via en virkelig flot produktion - Morgenthalers store visuelle talent kommer til udtryk gennem Kasper Tuxens fremragende billeder, der effektivt skifter mellem smukke, idylliske sommerlandskabsbilleder og så de helt nære studier af personerne, hvor man nærmest kan se galskaben og angsten snige sig ind i øjenkrogene. Billederne bliver støttet fint af klipningen og lydarbejdet, som også er af høj kvalitet.
Til gengæld synes jeg, at filmen er lidt skævt bygget op. Den starter ekstremt effektivt med en snigende uhygge og hårde chokeffekter, som minder om en japansk gyser. Men så daler den i intensitet, efterhånden som det falder på plads, hvad den handler om, og at det i virkeligheden ikke er en gyser, men et drama med undertoner af thriller. Det betyder, at spændingen flader ud mod slutningen, som i øvrigt også er lidt forudsigelig - og dermed bliver slutoplevelsen lidt flad, selv om der egentlig er rigtig mange fede ting undervejs.
Men den holdt trods alt mig fanget hele vejen, og ud over Morgenthalers talentfulde instruktion skyldes det også nogle særdeles tilstedeværende skuespillere. Kim Bodnia spiller faderen og gør det virkelig godt - dejligt at se ham tilbage, endda i en lidt mere nuanceret rolle end vanligt. Stine Fischer Christensen er også fin som kassedamen, men filmens helt store kup er drengen, Villads Milthers Fritsche. Jeg tror simpelt hen, at det er den bedste præstation af en dansk barneskuespiller, jeg nogensinde har set. Den bliver klart hjulpet af kameraets nære fokus på hans blonde lokker og store blå øjne, men han spiller med en imponerende intensitet som den her knægt, der nok leger og nyder ferien, men tydeligvis er påvirket af sine forældres konflikt og derfor er meget inde i sit eget hoved og sine tegninger.
Om ikke andet er "Ekko" værd at se alene for den lille drengs præstation, og helt overordnet er den et bevis på, at der kommer nogle virkelig spændende ting ud af New Danish Screen-programmet.
15/05-2007
