Helt alene
4.0
Dokumentarfilm om Popstars-Jon, som Kasper Torsting har fulgt under hans forsøg på at komme ovenpå og skabe sig en ny musikkarriere efter det spektakulære fald fra tinderne med kokainmisbrug og voldsdom.
Torsting har valgt kun at fortælle Jons version af historien, hvilket jeg kunne forestille mig, at der er nogle EMI-chefer, der er mugne over, for der falder mange hårde ord om deres rolle i forløbet. Men det giver til gengæld mulighed for at komme utroligt tæt på personen Jon Nørgaard, der præsenterer sig selv helt nøgen og ærlig - i en grad, som jeg sjældent har set på film.
Man får virkelig et nuanceret indtryk af den her 21-årige fyr, som allerede har smadret sit liv totalt, men inderst inde bare gerne vil have, at folk kan lide ham. Han er bestemt også fucked-up på nogle punkter, men først og fremmest er "Solo" historien om en 17-årig knægt, som ingen rigtig tog i hånden, da han blev smidt ud på dybt vand som Danmarks nye megastjerne. Og som stadig er alene, når han nu er bange for at gå på scenen på små jyske diskoteker i sit forsøg på at komme tilbage.
Mellem de nære interview med Jon har Torsting valgt at lægge nogle passager med associationsklip, der skal understrege fristelsen og faren ved stofferne, pigerne og så videre. Og det er synd, for det fjerner lidt af filmens troværdighed. Det er, når man er alene med Jon, der fortæller om sine oplevelser og drømme, at filmen virkelig rykker. Trods den svaghed er det dog stadig en spændende film, som fortæller en fascinerende historie fra en branche, der vist ikke kan være helt stolt af sig selv.
Stilmæssigt minder den i øvrigt ganske meget om den fremragende film om Robbie Williams, "Nobody Someday".

15/05-2007