Flængslende besættelse
5.0
David Fincher som har givet os nyklassikerne Fight Club og Seven skriver ikke på samme måde filmhistorie med hans nyeste epos Zodiac, men tager et tigerspring fremad i forhold til hans seneste film Panic Room.
I hans fortælling om seriemorderen Zodiac forkæles publikum med et superdetaljeret og medrivende plot, hvor selve historien om morderen kun er den ydre ramme, hvori filmens egentlige historie fortælles. Nemlig historien om de mænd som blev besat af tanken om at afsløre Zodiac-morderen, historien om de mænd, som blindt ofrede deres familiære forhold i deres jagt på den ukendte men berømte morder.
David Fincher når med sin 158 min lange film hele vejen rundt. Vi ser indledningsvis morderen i action, derefter følges både politiets og kriminaljournalisten Paul Averys intense og altopslugende jagt. Først midtvejs i filmen får den rigtig nerve, hvor vi for alvor kommer ind under huden på tegneren Graysmith som i sin besættelse af opklaringen skyder alt og alle fra sig. Det er en forfaldshistorie som både Paul Averys og de slagne politifolks, men for første gang i filmen kommer vi rigtig tæt på morderen, og de små nakkehår får lov til at rejse sig.
Zodiac er ikke sindsoprivende spændende fra start til slut, men man bliver grebet af de mange skæbners opklaringstrang og efterhånden, som sagen snæber til slutningen, får spædningsbarometret et tryk opad. Det er som om historien langsomt har sneget sig op under huden på en uden man har opdaget det undervejs.
Ellers fungerer filmen fremragende rent teknisk. Fincher kan sit kram, og ikke en eneste detalje i filmen virker tilfældig. Billederne har holdt i en stil, som smukt understreger, at vi bevæger os op igennem 70'erne og sammenholdt med et elegant kameraarbejde er det en lækkerbisken for øjnene. Tidsbilledet er virkelig ramt perfekt lige fra tøj og frisurer til biler og bygninger.
Filmen indeholder en perlerække af fede skuespillerpræstationer, hvoraf Robert Downey Jr. skiller sig mest ud. Den mand kan virkelig spille manisk og sindsforstyrret som ingen anden. Ellers gør Mark Ruffalo det godt ligesom Jake Gyllenhaal også gør det glimrende.
Alt i alt er Zodiac en film som langsomt men sikkert haler en ind i dens univers. Man bliver betaget af mændenes iver og nysgerrigheden smitter af. Hvem er denne Zodiac? Vi vil også gerne vide det. Og lige som Graysmith føler vi koldsveden løbe ned af ryggen, når sandheden åbenbarer sig for vores øjne. David Fincher har ikke skabt et nyt mesterværk i stil med Seven eller Fight Club, men mindre kan også gøre den. Zodiac er en fængslende og filmteknisk gennemført film og David Fincher er tilbage på mesterværkskurs.
I hans fortælling om seriemorderen Zodiac forkæles publikum med et superdetaljeret og medrivende plot, hvor selve historien om morderen kun er den ydre ramme, hvori filmens egentlige historie fortælles. Nemlig historien om de mænd som blev besat af tanken om at afsløre Zodiac-morderen, historien om de mænd, som blindt ofrede deres familiære forhold i deres jagt på den ukendte men berømte morder.
David Fincher når med sin 158 min lange film hele vejen rundt. Vi ser indledningsvis morderen i action, derefter følges både politiets og kriminaljournalisten Paul Averys intense og altopslugende jagt. Først midtvejs i filmen får den rigtig nerve, hvor vi for alvor kommer ind under huden på tegneren Graysmith som i sin besættelse af opklaringen skyder alt og alle fra sig. Det er en forfaldshistorie som både Paul Averys og de slagne politifolks, men for første gang i filmen kommer vi rigtig tæt på morderen, og de små nakkehår får lov til at rejse sig.
Zodiac er ikke sindsoprivende spændende fra start til slut, men man bliver grebet af de mange skæbners opklaringstrang og efterhånden, som sagen snæber til slutningen, får spædningsbarometret et tryk opad. Det er som om historien langsomt har sneget sig op under huden på en uden man har opdaget det undervejs.
Ellers fungerer filmen fremragende rent teknisk. Fincher kan sit kram, og ikke en eneste detalje i filmen virker tilfældig. Billederne har holdt i en stil, som smukt understreger, at vi bevæger os op igennem 70'erne og sammenholdt med et elegant kameraarbejde er det en lækkerbisken for øjnene. Tidsbilledet er virkelig ramt perfekt lige fra tøj og frisurer til biler og bygninger.
Filmen indeholder en perlerække af fede skuespillerpræstationer, hvoraf Robert Downey Jr. skiller sig mest ud. Den mand kan virkelig spille manisk og sindsforstyrret som ingen anden. Ellers gør Mark Ruffalo det godt ligesom Jake Gyllenhaal også gør det glimrende.
Alt i alt er Zodiac en film som langsomt men sikkert haler en ind i dens univers. Man bliver betaget af mændenes iver og nysgerrigheden smitter af. Hvem er denne Zodiac? Vi vil også gerne vide det. Og lige som Graysmith føler vi koldsveden løbe ned af ryggen, når sandheden åbenbarer sig for vores øjne. David Fincher har ikke skabt et nyt mesterværk i stil med Seven eller Fight Club, men mindre kan også gøre den. Zodiac er en fængslende og filmteknisk gennemført film og David Fincher er tilbage på mesterværkskurs.
21/05-2007
