Streeps tour-de-force
3.0
Et slet skjult satirisk portræt af det amerikanske modemagasin Vogue og dets berygtede chefredaktør, Anna Wintour. Historien følger en ung pige, der søger job på det fiktive magasin Runway uden at vide, hvad hun går ind til, da hun bliver personlig assistent hos chefredaktøren.
Den helt store grund til at se "The Devil Wears Prada" er Meryl Streep, der er fabelagtig som chefredaktøren fra helvede. Hun er nedladende, urimelig og nærmest småsadistisk over for sine ansatte, spillet med en kølig, aristokratisk arrogance af Streep. Jeg syntes faktisk, at hun formåede at give rollen så mange facetter, at hun var helt vildt sej på trods af sin åbenlyse ondskab.
Derudover er filmen også en fest for øjet, hvis man kan lide designertøj og -accessories. Men de pæne billeder bliver næsten for musikvideo-agtige i et par montager med musik over. Musikken er unødvendigt anmassende flere steder. Og plottet er heller ikke noget at råbe hurra for - der er en temmelig forudsigelig historie om den gode, men lidt naive pige, som kommer til storbyen og næsten bliver korrumperet.
Faktisk syntes jeg ikke, det var helt klart, hvad denne film egentlig ville mig. Vil den vise, at modeverdenen er hyklerisk og ond? Vil den udstille Anna Wintour som en led heks, der mishandler sine ansatte psykisk? Vil den fortælle, at man skal holde fast i de nære værdier og ikke lade sig korrumpere? Den gør ingen af delene overbevisende.
Men Meryl Streep er fantastisk. Jeg ville ikke have protesteret, hvis hun havde fået en Oscar for rollen.
Den helt store grund til at se "The Devil Wears Prada" er Meryl Streep, der er fabelagtig som chefredaktøren fra helvede. Hun er nedladende, urimelig og nærmest småsadistisk over for sine ansatte, spillet med en kølig, aristokratisk arrogance af Streep. Jeg syntes faktisk, at hun formåede at give rollen så mange facetter, at hun var helt vildt sej på trods af sin åbenlyse ondskab.
Derudover er filmen også en fest for øjet, hvis man kan lide designertøj og -accessories. Men de pæne billeder bliver næsten for musikvideo-agtige i et par montager med musik over. Musikken er unødvendigt anmassende flere steder. Og plottet er heller ikke noget at råbe hurra for - der er en temmelig forudsigelig historie om den gode, men lidt naive pige, som kommer til storbyen og næsten bliver korrumperet.
Faktisk syntes jeg ikke, det var helt klart, hvad denne film egentlig ville mig. Vil den vise, at modeverdenen er hyklerisk og ond? Vil den udstille Anna Wintour som en led heks, der mishandler sine ansatte psykisk? Vil den fortælle, at man skal holde fast i de nære værdier og ikke lade sig korrumpere? Den gør ingen af delene overbevisende.
Men Meryl Streep er fantastisk. Jeg ville ikke have protesteret, hvis hun havde fået en Oscar for rollen.
22/05-2007
