Tandløs kulturkritik
1.0
En parodi på den intellektuelle del af det danske filmmiljø. Tonny er en fraskilt far, der tager sine børn med i biffen. De kommer dog til at se den selvfede Claus Volters seneste kunstfilm, og den er så slem, at hidsige Tonny opsøger Volter for at få billetpengene tilbage. Skæbnens luner vil så, at Tonny ender med at få ret til at lave Volters nye film om til noget, almindelige danskere gider at se.
Jeg lo ikke ret meget ad "Sprængfarlig bombe". Der er selvfølgelig enkelte replikker og nogle få scener, der er morsomme - især der, hvor Tonny får lov til at omskrive Volters manuskript. Men generelt syntes jeg, at det var en meget umorsom, sjusket lavet og temmelig genreforvirret film.
Jeg har også et problem med præmissen. Volter er tydeligvis en parodi på især Christoffer Boe, tilsat lidt von Trier og Winding Refn. Men jeg synes ikke, filmen fungerer som satire, når han bliver fremstillet som så åbenlyst talentløs. Og på den anden side er Tonny-figuren lige så endimensional som et portræt af den menige dansker, der bare vil se vold og eksplosioner. Det hjalp heller ikke, at hverken Ulrich Thomsen eller Nikolaj Lie Kaas leverede skuespil, der fik deres figurer til at være troværdige for mig. Faktisk synes jeg, at Mille Dinesen er den eneste i filmen, der spiller overbevisende - altså indtil hendes rolle bliver smadret af manuskriptet.
"Sprængfarlig bombe" er nemlig klart det dårligste, jeg har set fra Anders Thomas Jensens hånd - den blander kulturkritik, socialt drama og romantisk komedie i det rene rod, hvor mange scener er helt overflødige, og hvor filmens indre logik går fløjten, inden vi kommer frem til en yderst tam slutning. Og så er Tomas Villum Jensens instruktion tilmed sjusket - replikkerne falder generelt uden gejst, og historien fortælles i en overforklarende stil, der irriterede mig. Plus at musikken er rædselsfuld.
... og når man lige tænker lidt over det, så gør slutsekvensen i øvrigt "Sprængfarlig bombe" mindst lige så selvfed, som Boe eller von Trier kan finde på at være.
Helt ærligt: Når man laver en film, der parodierer andres måde at lave film på, er det da lidt pinligt, at man selv laver dårligt håndværk. Er der nogen, der har et glashus og en sten?
Jeg lo ikke ret meget ad "Sprængfarlig bombe". Der er selvfølgelig enkelte replikker og nogle få scener, der er morsomme - især der, hvor Tonny får lov til at omskrive Volters manuskript. Men generelt syntes jeg, at det var en meget umorsom, sjusket lavet og temmelig genreforvirret film.
Jeg har også et problem med præmissen. Volter er tydeligvis en parodi på især Christoffer Boe, tilsat lidt von Trier og Winding Refn. Men jeg synes ikke, filmen fungerer som satire, når han bliver fremstillet som så åbenlyst talentløs. Og på den anden side er Tonny-figuren lige så endimensional som et portræt af den menige dansker, der bare vil se vold og eksplosioner. Det hjalp heller ikke, at hverken Ulrich Thomsen eller Nikolaj Lie Kaas leverede skuespil, der fik deres figurer til at være troværdige for mig. Faktisk synes jeg, at Mille Dinesen er den eneste i filmen, der spiller overbevisende - altså indtil hendes rolle bliver smadret af manuskriptet.
"Sprængfarlig bombe" er nemlig klart det dårligste, jeg har set fra Anders Thomas Jensens hånd - den blander kulturkritik, socialt drama og romantisk komedie i det rene rod, hvor mange scener er helt overflødige, og hvor filmens indre logik går fløjten, inden vi kommer frem til en yderst tam slutning. Og så er Tomas Villum Jensens instruktion tilmed sjusket - replikkerne falder generelt uden gejst, og historien fortælles i en overforklarende stil, der irriterede mig. Plus at musikken er rædselsfuld.
... og når man lige tænker lidt over det, så gør slutsekvensen i øvrigt "Sprængfarlig bombe" mindst lige så selvfed, som Boe eller von Trier kan finde på at være.
Helt ærligt: Når man laver en film, der parodierer andres måde at lave film på, er det da lidt pinligt, at man selv laver dårligt håndværk. Er der nogen, der har et glashus og en sten?
22/05-2007
