Alt var bedre i 80'erne
1.0
Jeg var overrasket. Faktisk meget overrasket over, at Michael Mann kunne tage en gammel succes, som han trods alt må forstå bedre end nogen anden, smide 135 millioner dollars efter en ny version - og ende med en så massivt ringe film.
Mann har sagt, at man ikke skal sammenligne med de gamle tv-afsnit, fordi filmen er en moderniseret udgave af "Miami Vice". Det er så o.k., men det gør det næsten endnu værre - for set som enkeltstående film bliver det da helt tydeligt, at den er røvkedelig.
Mann har altid været en mand, der gik mere op i stil end indhold, men denne gang er det rigtig slemt. Plottet er en kæmpekliché, som han til gengæld får fortalt ekstremt rodet. Og replikkerne er ofte pinlige - især når det er Colin Farrell, der siger dem. I det hele taget var der meget lidt i filmen, som fængede hos mig. Den virker død, dårligt instrueret med langt mere gloss end nerve. Jeg tror egentlig, Mann forsøger at lave den samme langsomme spændingsopbygning, som var så forrygende effektiv i "Collateral" - men det virker bare ikke.
Den er superflot fotograferet, og når der endelig kommer noget action, er der også et par lækre ting - især i sædelighedspolitiets aktion mod nogle nynazister i en trailerpark. Men det opvejer altså ikke, at resten er så kedeligt, og at man skal trækkes igennem en overlang romance mellem Farrell og Gong Li, så vi kan se Farrells hundeøjne sende lidende melankolske blikke igen og igen og igen. Nogle anmeldere mente, at det her var en fantastisk genrefilm - men det synes jeg var misforstået, for krimier plejer da at være spændende, og Crockett og Tubbs' personlige kvaler bygger på de vildeste klicheer.
Hvis jeg endelig skal sammenligne med den gamle tv-serie, vil jeg gerne medgive, at Jamie Foxx er en bedre Tubbs. Men hold kæft, hvor jeg savnede den fjollede titelmelodi, husbåden og Don Johnson i hvidt jakkesæt med pink blazer!
Mann har sagt, at man ikke skal sammenligne med de gamle tv-afsnit, fordi filmen er en moderniseret udgave af "Miami Vice". Det er så o.k., men det gør det næsten endnu værre - for set som enkeltstående film bliver det da helt tydeligt, at den er røvkedelig.
Mann har altid været en mand, der gik mere op i stil end indhold, men denne gang er det rigtig slemt. Plottet er en kæmpekliché, som han til gengæld får fortalt ekstremt rodet. Og replikkerne er ofte pinlige - især når det er Colin Farrell, der siger dem. I det hele taget var der meget lidt i filmen, som fængede hos mig. Den virker død, dårligt instrueret med langt mere gloss end nerve. Jeg tror egentlig, Mann forsøger at lave den samme langsomme spændingsopbygning, som var så forrygende effektiv i "Collateral" - men det virker bare ikke.
Den er superflot fotograferet, og når der endelig kommer noget action, er der også et par lækre ting - især i sædelighedspolitiets aktion mod nogle nynazister i en trailerpark. Men det opvejer altså ikke, at resten er så kedeligt, og at man skal trækkes igennem en overlang romance mellem Farrell og Gong Li, så vi kan se Farrells hundeøjne sende lidende melankolske blikke igen og igen og igen. Nogle anmeldere mente, at det her var en fantastisk genrefilm - men det synes jeg var misforstået, for krimier plejer da at være spændende, og Crockett og Tubbs' personlige kvaler bygger på de vildeste klicheer.
Hvis jeg endelig skal sammenligne med den gamle tv-serie, vil jeg gerne medgive, at Jamie Foxx er en bedre Tubbs. Men hold kæft, hvor jeg savnede den fjollede titelmelodi, husbåden og Don Johnson i hvidt jakkesæt med pink blazer!
25/05-2007
