Momma's little baby loves rhubarb, rhubarb
4.0
Robert Altmans sidste film er baseret på et radioshow af samme navn, et live variety show, som er en kærlig parodi på det amerikanske Midtvesten. Radioshowet "A Prairie Home Companion" findes i virkeligheden, hvor det er blevet sendt i mere end 30 år under ledelse af Garrison Keillor, der også har skrevet manus og spiller hovedrollen i filmen. Filmen forlænger så radioshowets fiktion ved at handle om showets sidste udsendelse, fordi stationen er blevet opkøbt af big business, der vil lave radiostudiet om til parkeringshus.
"A Prairie Home Companion" er en virkelig bizar sag. Det svarer vel lidt til at se en spillefilmsudgave af "Canal Wild Card" - her svinger filmen bare mellem parodi og feelgood. På den ene side satiriserer den over de kristent-midtvestlige holdninger og rammer smukt med fake-reklamer for produkter som Powdermilk Biscuits og Bebop-a-reebop Frozen Rhubarb Pie Filling. På den anden side er den også båret af en kærlighed til amerikansk landkultur, specielt musikken. Woody Harrelson og John C. Reilly er eksempelvis fine som cowboy-sangduo, og Meryl Streep har en bedre country-sangstemme, end jeg troede.
Det blev desværre Altmans sidste film, og set i det lys er det interessant, at "A Prairie Home Companion" har døden som et så markant tema. Radioshowet og dets mange medvirkende hører hjemme i en svunden tid, og den alvorlige side af filmen handler om at forholde sig til, at det nu er slut.
Altman arbejder som så ofte før med mange hovedpersoner, men i modsætning til hans skarpeste ensemblefilm, fx "Short Cuts", synes jeg ikke, at det hænger helt sammen i denne. Den er lidt for rodet, der er lidt for mange scener, som ikke er sjove, selv om de burde være det - og det er altså noget miskmask med den blanding af parodi og hyldest (selv om jeg i øvrigt er overbevist om, at jeg mangler nogle kulturelle referencer for at kunne forstå alt, hvad der foregår). Men det er samtidig en utroligt sympatisk film, som er noget helt for sig selv.
"A Prairie Home Companion" er en virkelig bizar sag. Det svarer vel lidt til at se en spillefilmsudgave af "Canal Wild Card" - her svinger filmen bare mellem parodi og feelgood. På den ene side satiriserer den over de kristent-midtvestlige holdninger og rammer smukt med fake-reklamer for produkter som Powdermilk Biscuits og Bebop-a-reebop Frozen Rhubarb Pie Filling. På den anden side er den også båret af en kærlighed til amerikansk landkultur, specielt musikken. Woody Harrelson og John C. Reilly er eksempelvis fine som cowboy-sangduo, og Meryl Streep har en bedre country-sangstemme, end jeg troede.
Det blev desværre Altmans sidste film, og set i det lys er det interessant, at "A Prairie Home Companion" har døden som et så markant tema. Radioshowet og dets mange medvirkende hører hjemme i en svunden tid, og den alvorlige side af filmen handler om at forholde sig til, at det nu er slut.
Altman arbejder som så ofte før med mange hovedpersoner, men i modsætning til hans skarpeste ensemblefilm, fx "Short Cuts", synes jeg ikke, at det hænger helt sammen i denne. Den er lidt for rodet, der er lidt for mange scener, som ikke er sjove, selv om de burde være det - og det er altså noget miskmask med den blanding af parodi og hyldest (selv om jeg i øvrigt er overbevist om, at jeg mangler nogle kulturelle referencer for at kunne forstå alt, hvad der foregår). Men det er samtidig en utroligt sympatisk film, som er noget helt for sig selv.
25/05-2007
