Magtspil
4.0
Glimrende dansk ungdomsfilm om en gruppe oprørske teenagepiger fra en københavnsk forstad. Pigerne provokerer og smårapser, eksperimenterer med stoffer og danner en fælles aggressiv front - indtil der opstår intern splid i gruppen. Via en misforståelse om en fyr kommer hovedpersonen og slængets stærkeste pige på kant med hinanden, og det leder dem ind i en brutal spiral af mobning og vold.
"Råzone" fungerer først og fremmest på grund af en håndfuld fantastisk gode unge skuespillerinder. Laura Christensen er virkelig overbevisende i hovedrollen og har især en markant god kemi med Stephanie León, der spiller den stærkeste af pigerne. Men Sara Line Møller Olsen som klikens klovnende medlem og Mette Riber Christoffersen som klassens nye goth-pige springer også i øjnene. Når pigerne er alene på lærredet, slår det virkelig gnister i nogle hårdtpumpede og ofte meget barske scener.
Filmens svageste punkt er skildringen af de voksne, hvor især skolelærerne virker som meget klichéagtige bløde mænd med fuldskæg. Det kunne den debuterende instruktør, Christian E. Christiansen, godt have nuanceret lidt mere - men ellers gør han det godt, bl.a. ved at holde filmen i en fin grynet-realistisk stil og ved en meget markant brug af ny dansk musik.
Omkring skildringen af de voksne er "Råzone" dog skræmmende trøstesløs, for historien indeholder voksne, der med både bløde og hårde metoder forsøger at få styr på hovedpersonerne. Uden held, hvilket selvfølgelig blot understreger den barske stemning.
I virkeligheden er der ikke voldsomt meget nyt i "Råzone", som rent tematisk ligger tæt op ad mange andre film i genren - eksempelvis "La' os være", én af 70'ernes vigtigste danske ungdomsfilm. Men den hæver sig klart over gennemsnittet, ikke mindst i kraft af de stærkt spillede hovedpersoner.

25/05-2007