Poor little rich girls
3.0
En slags ensemblefilm med tydelig inspiration fra "Sex and the City". Den handler om fire californiske veninder, hvoraf én stikker ud, fordi hun arbejder som rengøringskone og er single, mens de tre andre er succesfulde, rige og gift med mænd med tilsvarende succes.
De tre rige veninder ser lidt ned på hende, der kun er rengøringskone, men den ikke overraskende pointe er, at de selv har mindst lige så mange problemer at slås med i livet. "Friends with Money" vil gerne være alvorlig og moralsk, men kommer aldrig længere end til at kradse i overfladen. For det er altså lidt svært at have ondt af folk, der har råd til at give to millioner dollars til velgørenhed og samtidig er arrogante nok til at se ned på andre. Derudover går der vel meget prins-på-hvid-hest og romantisk fantasi i den, og det modsiger ligesom filmens overordnede pointe.
Men hvis man bliver på overfladen, er det faktisk en rimeligt charmerende film, der fordriver tiden glimrende med sympatisk humor, flere skarpe scener og solidt skuespil. Frances McDormand rammer bedst som tøjdesigner i aggressiv midtvejskrise, men Catherine Keener, Jennifer Aniston og Joan Cusack er også glimrende som de tre andre veninder. Det er nok ikke deres skyld, at filmen mister grebet om sit eget tema og ender med ikke rigtig at handle om noget.

25/05-2007