It is just good business
4.0
Aldrig har jeg nydt en film med så elendigt et manuskript så meget. Men ”At World's End” er Hollywood, når det er mest buldrende og kaotisk i sit visuelle vælde. Gore Verbinski bombaderer sig endnu engang med krudt og kanonkugler, der farer igennem spektakulære kulisser til lyden af Hans Zimmers bombastiske musik.
Som et stykke Hollywood-underholdning er denne ”Pirates”-film lige så imponerende som sine forgængere, men historien er mere rodet og usammenhængende end nogensinde før. Verbinski og co. havde ikke et færdiggjort manuskript, før de begyndte optagelserne. Utroligt at en film til 2-300 millioner dollars ikke havde råd til at hyre nogle folk til at kradse nogle sammenhængende bogstaver ned på et stykke papir.
Til gengæld er det tydeligt at se hvor de har brugt pengene, for ”Pirates 3” har nogle visuelt bjergtagende scener så som et hvid-frosset skib fra Singapore, der driver igennem en tunnel af tårnhøje isvægge. Og så er der selvfølgelig de storslåede actionscener med kanoner, fægtekampe, masteakrobatik og fede one-liners i en stor pærevælling.
Pærevælling er desværre også det mest passende ord til at beskrive handlingen. I bund og grund kan det opsummeres som det über-kapitalistiske og manipulerende Østindiske Kompagni samt den grusomme Davy Jones (Bill Nighy) mod hele flokken af anarkistiske pirater. Men i løbet af de første to timer af den to timer og 48 minutter lange film er der en masse mystiske legender, en havgudinde, et råd af pirater, et dødsrige, døde fædre, fængslede fædre, indespærrede hjerter, gamle kærlighedsforhold, forræderi, dobbelt-forræderi og alle mulige andre usandsynlige forviklinger båret af umotiverede og utroværdige handlinger.
Derudover er der replikker og handlinger, der ikke giver mening i forhold til resten af plottet, så som da den grusomme chef for det Østindiske Kompagni, Lord Cutler Beckett (Tom Hollander), siger om de pirater, han er i gang med at aflive, at de endelig er begyndt at synge. Chow Yun-Fat har fået en rolle som den singaporianske pirat-lord Sao Feng, men rollen har i sidste ende ingen signifikant betydning i forhold til handlingen andet end at forvikle det mere end nødvendigt.
”Pirates”-filmene blev dog ikke skabt til et publikum, der ynder at gruble over karakterer og handlingsforløb. Entertainment is the name of the game. Og det største trækplaster for filmen er Johnny Depps stjernerolle som den narcissistiske og anarkistiske rockstjerne af en pirat, Captain Jack Sparrow. I sidste film blev han slugt af en sømonstret kraken, og i denne film finder vi ham i dødsriget i en surrealistisk og morsom scene. Filmen giver ham masser af mulighed for fancy swashbuckling, rockstjerne-attitude og skarpe replikker. Derudover pryder Orlando Bloom og Keira Knightley filmen med deres kønne ansigter. Deres bedste scene har de sammen midt i filmens klimatiske søslag, da de under en elegant koreograferet fægtekamp mod monsterpirater og Kompagnisoldater beslutter sig for at holde bryllup.
Måske havde filmen fungeret bedre, hvis den havde holdt et fokus på et lidt mere enkelt og knap så langt ude plot med de tre hovedpersoner. Men der er et væld af bipersoner, der er mere eller mindre interessante. Der bliver fyldt på med plotlinjer, bipersoner og locations i denne tredje film i så høj en grad, at alting får et mindre impact. Det føles ikke så betydningsfuldt, når nogle karakterer, vi har kendt siden seriens start, dør, da de slet ikke når at blive en del af historien i denne film. Derfor fungerer mange af filmens midterstykker ikke så godt. Til gengæld findes fokus igen i filmens slutning under det endelige opgør, hvor nogle dele af handlingen afrundes på en lidt uforudsigelig måde. Men i bund og grund er historien en omgang rod, og filmens eksistensberettigelse er først og fremmest at underholde med eye candy, humor og action.
Filmen er muligvis ren kommerciel underholdning udelukkende designet til at indtjene penge, og måske er Lord Cutler Beckett i virkeligheden Gore Verbinskis alterego, når han henimod slutningen af filmen siger: ”It is just good business.” Men uanset hvad, så morede min indre 10-årige dreng sig gevaldigt.
Som et stykke Hollywood-underholdning er denne ”Pirates”-film lige så imponerende som sine forgængere, men historien er mere rodet og usammenhængende end nogensinde før. Verbinski og co. havde ikke et færdiggjort manuskript, før de begyndte optagelserne. Utroligt at en film til 2-300 millioner dollars ikke havde råd til at hyre nogle folk til at kradse nogle sammenhængende bogstaver ned på et stykke papir.
Til gengæld er det tydeligt at se hvor de har brugt pengene, for ”Pirates 3” har nogle visuelt bjergtagende scener så som et hvid-frosset skib fra Singapore, der driver igennem en tunnel af tårnhøje isvægge. Og så er der selvfølgelig de storslåede actionscener med kanoner, fægtekampe, masteakrobatik og fede one-liners i en stor pærevælling.
Pærevælling er desværre også det mest passende ord til at beskrive handlingen. I bund og grund kan det opsummeres som det über-kapitalistiske og manipulerende Østindiske Kompagni samt den grusomme Davy Jones (Bill Nighy) mod hele flokken af anarkistiske pirater. Men i løbet af de første to timer af den to timer og 48 minutter lange film er der en masse mystiske legender, en havgudinde, et råd af pirater, et dødsrige, døde fædre, fængslede fædre, indespærrede hjerter, gamle kærlighedsforhold, forræderi, dobbelt-forræderi og alle mulige andre usandsynlige forviklinger båret af umotiverede og utroværdige handlinger.
Derudover er der replikker og handlinger, der ikke giver mening i forhold til resten af plottet, så som da den grusomme chef for det Østindiske Kompagni, Lord Cutler Beckett (Tom Hollander), siger om de pirater, han er i gang med at aflive, at de endelig er begyndt at synge. Chow Yun-Fat har fået en rolle som den singaporianske pirat-lord Sao Feng, men rollen har i sidste ende ingen signifikant betydning i forhold til handlingen andet end at forvikle det mere end nødvendigt.
”Pirates”-filmene blev dog ikke skabt til et publikum, der ynder at gruble over karakterer og handlingsforløb. Entertainment is the name of the game. Og det største trækplaster for filmen er Johnny Depps stjernerolle som den narcissistiske og anarkistiske rockstjerne af en pirat, Captain Jack Sparrow. I sidste film blev han slugt af en sømonstret kraken, og i denne film finder vi ham i dødsriget i en surrealistisk og morsom scene. Filmen giver ham masser af mulighed for fancy swashbuckling, rockstjerne-attitude og skarpe replikker. Derudover pryder Orlando Bloom og Keira Knightley filmen med deres kønne ansigter. Deres bedste scene har de sammen midt i filmens klimatiske søslag, da de under en elegant koreograferet fægtekamp mod monsterpirater og Kompagnisoldater beslutter sig for at holde bryllup.
Måske havde filmen fungeret bedre, hvis den havde holdt et fokus på et lidt mere enkelt og knap så langt ude plot med de tre hovedpersoner. Men der er et væld af bipersoner, der er mere eller mindre interessante. Der bliver fyldt på med plotlinjer, bipersoner og locations i denne tredje film i så høj en grad, at alting får et mindre impact. Det føles ikke så betydningsfuldt, når nogle karakterer, vi har kendt siden seriens start, dør, da de slet ikke når at blive en del af historien i denne film. Derfor fungerer mange af filmens midterstykker ikke så godt. Til gengæld findes fokus igen i filmens slutning under det endelige opgør, hvor nogle dele af handlingen afrundes på en lidt uforudsigelig måde. Men i bund og grund er historien en omgang rod, og filmens eksistensberettigelse er først og fremmest at underholde med eye candy, humor og action.
Filmen er muligvis ren kommerciel underholdning udelukkende designet til at indtjene penge, og måske er Lord Cutler Beckett i virkeligheden Gore Verbinskis alterego, når han henimod slutningen af filmen siger: ”It is just good business.” Men uanset hvad, så morede min indre 10-årige dreng sig gevaldigt.
28/05-2007
