Klassisk X-Men
4.0
Tredje omgang med X-Men var det afsnit, hvor filmen for alvor brød med tegneserien. Så vidt jeg kunne se, tog manuskriptforfatterne to-tre af de store X-Men-plot og klippede elementer fra dem sammen til en ny helhed på film. Jeg synes, det var et godt og rigtigt valg, men nogle hardcore-fans vil sikkert være fortørnede over nogle af de ting, de tillod sig at gøre ved væsentlige karakterer i X-Men-universet.
Omdrejningspunktet i "The Last Stand" er et medicinalfirma, der har opfundet en 'kur' mod det at være mutant, drevet af ejeren, som ikke kan tåle, at hans egen søn er mutant. Overskurken Magneto ser 'kuren' som et muligt våben og rekrutterer en mindre hær af mutanter på kant med samfundet, Morlocks, til at angribe medicinalfirmaet. Temaerne er klassisk X-Men: racediskrimination, Big Brother-samfund og de ensomme helte, der kæmper for den gode sag. Dertil kommer de personlige relationer, især omkring Jean Grey, der er tilbage som (Dark) Phoenix. Og masser af nye mutanter - Beast, Angel, Callisto, Leech, Juggernaut, Madrox og Arclight har alle betydende roller.
Blandt de nye er Kelsey Grammer (aka Frasier) klart det største hit i blåt Beast-kostume, men Dania Ramírez er også cool som Callisto. Vinnie Jones er til gengæld decideret fjollet som Juggernaut, som slet ikke bliver brugt til noget særligt, når man tænker på, hvor prominent en skurk han er i Marvel-universet. I det hele taget lider treeren, som de to første film, af at være en parade af sære karakterer, men det er jo ligesom konceptet. Af de faste er Hugh Jackman stadig sej som Wolverine, Halle Berry har omsider fået gennemslagskraft som Storm, og Famke Janssen begynder pludselig at spille skuespil som Phoenix.
En væsentlig forskel fra de to første film er desværre, at Bryan Singer ikke længere er instruktør, for han ville hellere lave "Superman Returns". I stedet har Brett Ratner instrueret, og han har egentlig gjort det o.k. Men det kan ses, at hans største foregående bedrift var de to gange "Rush Hour". Treeren er ikke spændende på samme måde som de to første X-film, hvilket bl.a. skyldes lidt for mange svinkeærinder til subplot, et lidt tungt midterstykke, og at Ratner falder i at lave one-liners, der trækker alvoren ud af filmen. Singer er også en klart bedre personinstruktør. Men "The Last Stand" er trods alt en velfungerende film om helte, der har det rigtig hårdt, med masser af farvelade - og ikke mindst computereffekter i høj klasse. Jeg var især imponeret over, at det lykkes dem at få bragt Beast og Angel så flot til live. Og da det går løs i 'the last stand', er der *rigtig* meget tryk på.
Med Singer i instruktørstolen kunne det være blevet en fremragende film. Med Ratner må den nøjes med at være en god superheltefilm.
Omdrejningspunktet i "The Last Stand" er et medicinalfirma, der har opfundet en 'kur' mod det at være mutant, drevet af ejeren, som ikke kan tåle, at hans egen søn er mutant. Overskurken Magneto ser 'kuren' som et muligt våben og rekrutterer en mindre hær af mutanter på kant med samfundet, Morlocks, til at angribe medicinalfirmaet. Temaerne er klassisk X-Men: racediskrimination, Big Brother-samfund og de ensomme helte, der kæmper for den gode sag. Dertil kommer de personlige relationer, især omkring Jean Grey, der er tilbage som (Dark) Phoenix. Og masser af nye mutanter - Beast, Angel, Callisto, Leech, Juggernaut, Madrox og Arclight har alle betydende roller.
Blandt de nye er Kelsey Grammer (aka Frasier) klart det største hit i blåt Beast-kostume, men Dania Ramírez er også cool som Callisto. Vinnie Jones er til gengæld decideret fjollet som Juggernaut, som slet ikke bliver brugt til noget særligt, når man tænker på, hvor prominent en skurk han er i Marvel-universet. I det hele taget lider treeren, som de to første film, af at være en parade af sære karakterer, men det er jo ligesom konceptet. Af de faste er Hugh Jackman stadig sej som Wolverine, Halle Berry har omsider fået gennemslagskraft som Storm, og Famke Janssen begynder pludselig at spille skuespil som Phoenix.
En væsentlig forskel fra de to første film er desværre, at Bryan Singer ikke længere er instruktør, for han ville hellere lave "Superman Returns". I stedet har Brett Ratner instrueret, og han har egentlig gjort det o.k. Men det kan ses, at hans største foregående bedrift var de to gange "Rush Hour". Treeren er ikke spændende på samme måde som de to første X-film, hvilket bl.a. skyldes lidt for mange svinkeærinder til subplot, et lidt tungt midterstykke, og at Ratner falder i at lave one-liners, der trækker alvoren ud af filmen. Singer er også en klart bedre personinstruktør. Men "The Last Stand" er trods alt en velfungerende film om helte, der har det rigtig hårdt, med masser af farvelade - og ikke mindst computereffekter i høj klasse. Jeg var især imponeret over, at det lykkes dem at få bragt Beast og Angel så flot til live. Og da det går løs i 'the last stand', er der *rigtig* meget tryk på.
Med Singer i instruktørstolen kunne det være blevet en fremragende film. Med Ratner må den nøjes med at være en god superheltefilm.
28/05-2007
