Fremragende film om hævn
6.0
"Oldboy" handler om en mand, der bliver bortført og holdt fanget i en celle i 15 år, uden at han nogensinde får forklaret hvorfor. Han har et tv og ser derfor nyheden om, at hans kone bliver myrdet - så da han en dag bliver sluppet fri, er han opfyldt af tanken om hævn.
Det er svært at fortælle mere uden at spoile, men der er selvfølgelig en forklaring på, at hovedpersonen blev holdt fanget. Og hans hævntogt fører til mange fantastiske plottwists, som på virkelig overraskende vis vender plottet på hovedet flere gange undervejs.
Samtidig er det en film, der spænder fra dybfølt romantik over elegant action og rendyrket galskab til vammelt voldsomme scener. Og instruktør Park Chan-wook formår faktisk at få det hele samlet til en ekstremt velfungerende helhed. "Oldboy" beskriver elegant mange facetter af hævn, og hvad der driver mennesker - ikke mindst hvordan de involverede mister deres menneskelighed undervejs.
Derudover er der høj kvalitet hele vejen rundt. Den er godt fotograferet, fedt klippet, med god, velplaceret musik og gode skuespillere - især Choi Min-sik i hovedrollen. Et lille mesterværk.
"Oldboy" var i øvrigt længe om at finde frem til de danske biografer, efter den i 2004 vandt Juryens Grand Prix i Cannes. Den er anden del af Park Chan-wooks trilogi om hævn - og de to andre må da også gerne blive importeret til Danmark.

28/05-2007