Velkendt og klichéfyldt, men stadig god
4.0
Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Firewall er så afgjort ikke en original film. Den minder faktisk meget om noget Harrison Ford allerede har været med i. Men skidt pyt, så længe det endelige resultat da bare er godt. Og det er det bestemt.
Harrison Ford spiller Jack Stanfield, en computer-geek, der har opfundet verdens sikreste netbank. En dag møder han manden Bill Cox(fremragende spillet af Paul Bettany), som viser sig at være en meget ond mand. Han har nemlig taget Jacks familie til fange i deres eget hjem, og kræver at få overført 100 millioner dollars til sin konto. Men Jack har i sinde at stoppe ham...
Det lyder meget klichéfuldt, og det er det også, men det hele virker alligevel. Harrison Ford er efterhånden ved at blive gammel, og det er skam også til at se i hans seneste film(bl.a. den håbløse Hollywood Cops), men han skuffer ikke som sådan i Firewall. Han er ikke god, nok snarere acceptabel i sin rolle som Jack, og filmens bedste skuespillerpræstationer skal findes i førnævnte Paul Bettany, og i Virginia Madsen som Jacks kone Beth. Mary Lynn Rajskub fra 24 Timer, som Jacks assistent. Hun gør det også fremragende(det er dog lidt svært at lade være med at tænke på Chloe...).
Filmen er god, men kunne sagtens have været meget bedre. Plottet kunne sagtens være gjort mere troværdigt, og de værste klichéer i filmen kunne måske også godt undgås, men det er pokkers god, uforpligtende underholdning, og det fortjener filmen fire stjerner for.

28/05-2007