Utøjlet invasion

5.0
En flok vanvittige marsmænd indtager jorden med deres højteknologiske våben og fæle grimasser. Menneskeheden forsøger til start at forhandle med de små grønlige mænd, men da forhandlingerne gentagende gange ender i bindegale afslagninger af os, tvinges vi til at anlægge en række ’modforestillinger’. Snart er jorden stopfyldt med grønne laserstråler og monotone ufoer, der kendetegner en krig mellem to racer, der dog – i dette tilfælde - udvikler sig nærmere en regulær nedfældning af menneskeheden. Men vi har – begribeligt - et par forbavsende esser i ærmet, der kan bide skeer med rummændenes vanvittige og virkefulde skyderier.

Hysterisk morsom sci-fi-komedie, hvis billeder, lyd og skuespillere indgår i en flot og befriende utøjlet helhed. Personerne er karikerede, humoren overdrevet og effekterne mange; alt er overdoseret, hvorfor ’Mars Attacks!’ forekommer én komplet særegen - også på grund af Burtons virtuose instruktion, der sagtens kan jonglere med det endeløse sammensurium af afhuggede hoveder, grønne laserstråler og trivielle ufoer. Filmen kan sammenlignes med en gigantisk rodebutik, hvor man med glædesstrålende øjne, blotter alle sine sparepenge, for at investere i det halve af butikkens uendelige mængde af varer. Gode varer, vel og mærke, for ’Mars Attacks!’ byder på mange imponerende scener, der fremtvinger en fornøjelig blottelse af smilehullerne. Ikke altid kun i kraft af den regulære komik, men også på grund af de glædessitrende billeder (ofte prydet med utålelige marsmænd!), hvis opsætninger, farvekontraster osv. indtræder i sin egen excentriske kategori. Med andre ord er ’Mars Attacks!” en farvestrålende, humoristisk cocktail, hvis ejendommelige kvaliteter man ikke kan andet end at bifalde.
Mars Attacks!