Mørk middelalderromantik

3.0
Hyperromantisk, men visuelt dyster udgave af den klassiske fortælling om ridder Tristan, der drager til Irland for at vinde prinsesse Isolde til sin konge, men ender med selv at falde for hende (og hun for ham).

Historien er moderniseret med et par bitre bemærkninger om tvangsægteskaber, men ellers er filmen vist rimeligt tro mod forlægget. Især i starten bliver der lagt op til det store hjerte-smerte-cirkus - faktisk syntes jeg, at introen med Tristan og Isolde som børn var noget af en pine at komme igennem. Men derfra får filmen egentlig samlet sig meget godt op og fortalt historien udmærket. Særligt billedsiden er fin - selv om det skurrer lidt, at den åbenlyst signalerer "mørk middelalder", når historien er så romantisk og tragisk.

Sophia Myles er en udmærket og tilpas lækker Isolde. Til gengæld er James Franco tynd som Tristan, for han ligner bare en forvirret teenager med sit høstakhår, surmuleri og længselsfulde hundeøjne. Jeg syntes faktisk, den store tragedie var klart mest synd for kong Marke, for Rufus Sewell spiller ham som en god, rar og vis konge, der virkelig bliver forelsket i Isolde - så det virker ikke helt fair, at hun vælger at bolle udenom med hans adoptivsøn. Og det var vist ikke dét, der var pointen?
Tristan