The office meets Deliverence
5.0
Overskriften er hugget fra coveret til Christopher Smiths glimrende horrorkomedie Severance. Filmen rummer en masse veltimmet sort britisk humor, mens selve plottet om storbyfolkenes fatale møde med en primitiv og særdeles fjentlig lokalbefolkning leder tankerne hen på John Boormans eminente film fra 1972.
Syv kollegaer fra våbenproducenten Palisade Defence tager på teambuilding i den ungarnske ødemark, men i stedet for at blive rystet sammen bliver de revet fra hinanden... og det bogstaveligt talt.
Severance rummer især i filmens første halvdel en række komiske perler, som kommer marcherende på rad og række. Alle skuespillere bidrager til festen, men specielt Tim McInnerny (jep, Percy fra Blackadder) vakte min latter. Men også instruktør Christopher Smith bør roses, da meget af den eminente timing må tilskrives hans kyndige instruktion. Dette slår også igennem i horrordelen, hvor man - modsat mange andre horrorfilm - rent faktisk bekymrer sig om slagterkvæget. Noget der virkelig får en horrorfilm til at skyde opad på skalaen.
Langsomt men sikkert forvandles den morsomme fortælling til en grum horrorhistorie, og transformationen er yderst vellykket. Komedie og horror elementer trives fint side om side, og den sidstnævnte afløser den førstnævnte uden at det virker malplaceret.
Og horrordelen er ubehagelig og rimelig opfindsom. Eksempelvis har jeg aldrig set en bjørnefælde blevet filmisk anvendt på en så udspekuleret og pinefuld måde. Den scene gør nas både på vores stakkels "helte" og på publikum.
Et par uheldige elementer får dog også sneget sig ind i den østeuropæiske nedslagtning, men lyspunkterne overskygger langt de mindre heldige ting i filmen. Både manuskript, skuespil, komisk timing og blodsprøjtende indslag ligger langt over vanlig standard i genren, uden at Severance er banebrydende horror.
Severance bekræfter engelsk horrors øjeblikkelige fremmarch på filmscenen, hvor den helt igennem eminent The Descent er det mest fornemme skud på stammen. Severance er hverken langt fra så skræmmende og god som The Descent, men dagsordenen er også lidt en anden. Filmen ligger et sted imellem et meget stort firtal eller et lille femtal. Den fede kombination af britisk humor og rå horror får mig dog overbevist om, at den 5. lille stjerne skal med.
Syv kollegaer fra våbenproducenten Palisade Defence tager på teambuilding i den ungarnske ødemark, men i stedet for at blive rystet sammen bliver de revet fra hinanden... og det bogstaveligt talt.
Severance rummer især i filmens første halvdel en række komiske perler, som kommer marcherende på rad og række. Alle skuespillere bidrager til festen, men specielt Tim McInnerny (jep, Percy fra Blackadder) vakte min latter. Men også instruktør Christopher Smith bør roses, da meget af den eminente timing må tilskrives hans kyndige instruktion. Dette slår også igennem i horrordelen, hvor man - modsat mange andre horrorfilm - rent faktisk bekymrer sig om slagterkvæget. Noget der virkelig får en horrorfilm til at skyde opad på skalaen.
Langsomt men sikkert forvandles den morsomme fortælling til en grum horrorhistorie, og transformationen er yderst vellykket. Komedie og horror elementer trives fint side om side, og den sidstnævnte afløser den førstnævnte uden at det virker malplaceret.
Og horrordelen er ubehagelig og rimelig opfindsom. Eksempelvis har jeg aldrig set en bjørnefælde blevet filmisk anvendt på en så udspekuleret og pinefuld måde. Den scene gør nas både på vores stakkels "helte" og på publikum.
Et par uheldige elementer får dog også sneget sig ind i den østeuropæiske nedslagtning, men lyspunkterne overskygger langt de mindre heldige ting i filmen. Både manuskript, skuespil, komisk timing og blodsprøjtende indslag ligger langt over vanlig standard i genren, uden at Severance er banebrydende horror.
Severance bekræfter engelsk horrors øjeblikkelige fremmarch på filmscenen, hvor den helt igennem eminent The Descent er det mest fornemme skud på stammen. Severance er hverken langt fra så skræmmende og god som The Descent, men dagsordenen er også lidt en anden. Filmen ligger et sted imellem et meget stort firtal eller et lille femtal. Den fede kombination af britisk humor og rå horror får mig dog overbevist om, at den 5. lille stjerne skal med.
29/05-2007
