Klistret Pocahontas

Jeg har ikke set Disney-versionen af Pocahontas' liv, men den kan ikke ligge så langt fra filmen her. Terrence Malick har nemlig lavet en hysterisk romantisk udgave af historien.

Lad gå med, at den får med alle tangenter om den ædle vilde prinsesse og den forvirrede engelske kolonist - historien er jo på den led god nok. Men hvorfor skal man tvinges til at høre på hele tre hovedpersoners himmelråbende banale voice-overs om livet og smerten og kærligheden?

"The New World" var en ret mystisk oplevelse, for samtidig med, at plottet er hamrende banalt, er det også en sindssygt flot film. Masser af dejlige naturbilleder. I de bedste sekvenser er det en utroligt smuk oplevelse, når billederne og musikken smelter sammen til en nærmest meditativ stemning, hvor Malick effektfuldt skruer tempoet langt ned. Og der bliver sådan set også spillet glimrende skuespil - først og fremmest af Q'Orianka Kilcher som Pocahontas. Colin Farrell og - især - Christian Bale er nu også glimrende som hendes to engelske mænd.

Men så er der heller ikke mere at komme efter, for resten er den vildeste gang klæbrige følelsesporno.