Forsimplet MTV-serie
3.0
MTV-tegnefilmen af samme navn kommer til live med Charlize Theron som superagenten Æon Flux, der i det 25. århundrede kæmper mod det totalitære utopia, som de få tilbageværende mennesker er undergivet.
I tegnefilmene var Æon Flux fra et andet land, Monica, der kæmpede for kaos og fri vilje mod det utopiske Bregna - i spillefilmen er Monica i stedet blevet til en modstandsbevægelse i Bregna. Dermed ryger en del af den indre logik, for det virker lidt mystisk, at et totalitært samfund tillader en modstandsbevægelse at lave den slags superagenter. I det hele taget er plottet drejet over i retning af ren sci-fi-action, og det betyder, at filmen desværre har langt mindre kant i plot og tema end forlægget.
Det kantede er til gengæld bevaret i den visuelle side, som er ekstremt gennemført. En meget lækker, flot konstrueret fremtidsverden i organisk stil - også en del af tech-dimserne ligner noget biotek. Den karakteristiske, meget stilfulde billedstil fra tegnefilmene kommer også fint over i Therons udseende og den måde, hun poserer på. Meget fint.
Og så er der i sandhed MTV-klipning her, hvilket vel heller ikke er så mærkeligt i en MTV-film. Nogle af actionscenerne er fede, mens andre bare er forvirrende på grund af den hurtige klipning mellem billeder af folk, der hopper rundt.
Jeg var dog udmærket underholdt, og "Æon Flux" kan anbefales til folk, der elsker fremtidsscenerier. Men den er langt mere stil end indhold og har ikke helt samme kvalitet som den oprindelige tegnefilmsserie.

30/05-2007