V for Virtuositet
6.0
"V for Vendetta" er baseret på en fed tegneserie fra starten af 80'erne, som handler om et totalitært, frygtstyret England, hvor et fascistisk parti har taget magten og jager alle, der tænker anderledes. En dag dukker der så en maskeret hævner op, som iført Guy Fawkes-maske forsøger at skabe kaos. Der er lidt Phantom of the Opera mod Big Brother over det, inklusive at den maskerede mand forelsker sig i en ung kvinde.
Wachowski-brødrene har skrevet manuskript og overladt instruktionen til James McTeigue, som var deres instruktørassistent på alle tre Matrix-film. Den oprindelige tegneserie er skrevet af Alan Moore (hans store gennembrud), og selv om Moore tilsyneladende er meget sur over filmen, har den altså alle hans kendetegn: Det komplekse plot med flere samtidige tråde, spring i tid og sted, tonsvis af kulturelle referencer, den hensynsløse antihelt og ikke mindst den skarpe samfundskritik rettet mod både politikere og medier.
Det er en hel del år siden, jeg læste tegneserien, men så vidt jeg kunne se, er filmudgaven noget mindre kompromisløs i sin anarkisme, mens der til gengæld er skruet op for romancen mellem V og hans protegé (Natalie Portman, som har filmens egentlige hovedrolle). Jeg synes, det er o.k., for det har givet været med til at sælge filmideen, og det har under alle omstændigheder været en udfordring at få serien presset sammen til 132 minutters film. Historien er til gengæld blevet opdateret med nutidige referencer, og det er jo ikke en fortælling, der er mindre relevant i dag med 'krigen mod terror', store diskussioner om ytringsfrihed og meget andet. "V for Vendetta" er en provokerende film, der reelt støtter terrorisme - eller i hvert fald gør opmærksom på, at terrorisme ikke pr. definition er forkert.
Og så er den superflot lavet. Meget flot billedside i konsekvent sort-rød-hvid, der skaber et mytisk England med tegneserie-feel. Der er i det hele taget gjort meget ud af at gøre det engelsk med en kant, bl.a. gennem fine birolleskuespillere og britiske udtryk og vaner. De relativt få kampscener er fine og en lille videreudvikling af Matrix-stilen. Endelig er den også fedt klippet, meget tydeligt inspireret af Alan Moores måde at bruge frames på.
På den negative side har den en død periode ca. to tredjedele inde, hvor filmen går lidt i selvsving - men derfra lykkes det at hive den op til en utroligt flot, fuldstændig over-the-top teatralsk slutning. "V for Vendetta" er tungt symbolsk, pompøs og hamrer sine pointer ind med gentagne slag med en stor visuel hammer. Det er sikkert for meget for nogles smag, men jeg syntes, det var fedt at se en film, der tør skrue både epik og patos op på fuldt blus - og lykkes med det.
Ualmindeligt intelligent underholdning!
Wachowski-brødrene har skrevet manuskript og overladt instruktionen til James McTeigue, som var deres instruktørassistent på alle tre Matrix-film. Den oprindelige tegneserie er skrevet af Alan Moore (hans store gennembrud), og selv om Moore tilsyneladende er meget sur over filmen, har den altså alle hans kendetegn: Det komplekse plot med flere samtidige tråde, spring i tid og sted, tonsvis af kulturelle referencer, den hensynsløse antihelt og ikke mindst den skarpe samfundskritik rettet mod både politikere og medier.
Det er en hel del år siden, jeg læste tegneserien, men så vidt jeg kunne se, er filmudgaven noget mindre kompromisløs i sin anarkisme, mens der til gengæld er skruet op for romancen mellem V og hans protegé (Natalie Portman, som har filmens egentlige hovedrolle). Jeg synes, det er o.k., for det har givet været med til at sælge filmideen, og det har under alle omstændigheder været en udfordring at få serien presset sammen til 132 minutters film. Historien er til gengæld blevet opdateret med nutidige referencer, og det er jo ikke en fortælling, der er mindre relevant i dag med 'krigen mod terror', store diskussioner om ytringsfrihed og meget andet. "V for Vendetta" er en provokerende film, der reelt støtter terrorisme - eller i hvert fald gør opmærksom på, at terrorisme ikke pr. definition er forkert.
Og så er den superflot lavet. Meget flot billedside i konsekvent sort-rød-hvid, der skaber et mytisk England med tegneserie-feel. Der er i det hele taget gjort meget ud af at gøre det engelsk med en kant, bl.a. gennem fine birolleskuespillere og britiske udtryk og vaner. De relativt få kampscener er fine og en lille videreudvikling af Matrix-stilen. Endelig er den også fedt klippet, meget tydeligt inspireret af Alan Moores måde at bruge frames på.
På den negative side har den en død periode ca. to tredjedele inde, hvor filmen går lidt i selvsving - men derfra lykkes det at hive den op til en utroligt flot, fuldstændig over-the-top teatralsk slutning. "V for Vendetta" er tungt symbolsk, pompøs og hamrer sine pointer ind med gentagne slag med en stor visuel hammer. Det er sikkert for meget for nogles smag, men jeg syntes, det var fedt at se en film, der tør skrue både epik og patos op på fuldt blus - og lykkes med det.
Ualmindeligt intelligent underholdning!
30/05-2007
