Faster! Kill! Kill!
5.0
Tarantinos halvdel af "Grindhouse" er en hyldest til især 70'ernes bilfilm - og mest dem i exploitation-kategorien, som dengang blev vist i grindhouses (biografer med speciale i slamfilm).
*mindre spoilers herfra*
Plottet er bygget op omkring Stuntman Mike - en galning, der forfølger unge piger og forsøger at køre dem ihjel med sin stuntbil. Og Tarantino giver den hele armen med sexede piger, seksuelle antydninger en masse og fræsende biljagter. Plus at filmen hopper, lyden falder ud, og der er 'slidmærker' i billedet for at efterabe den tids skumle baggårdsbiografer. Der er endda også flere klip, hvor filmen springer abrupt fra én scene til en anden, som om filmstrimlen har været sprængt og er blevet splejset sammen igen. Faktisk mangler der muligvis en hel scene på den konto!
Det er altså et 110% gennemført genrestykke, og jeg morede mig strålende. "Death Proof" er lavet med Tarantinos sikre øje for stil og flyder nærmest over med referencer til andre film. Og instruktørens store filmbegavelse kommer især til udtryk i den opbygning, han har lavet - den er nærmest delt op i to uafhængige halvdele. Ud over at det er en genretro, men fuldstændig håbløs struktur, som aldrig ville gå i en A-film, viser Tarantino os på den måde to vinkler på exploitation-filmene.
I første halvdel af "Death Proof" laver han den klassiske gyser-exploitation, hvor skurken forfølger de unge piger. Men hvor historien også har det traditionelle sexistiske slasher-tema: Pigerne er ekstremt udfordrende klædt, lægger op til sex, drikker og tager stoffer. Ergo er det slemme piger, og så er det logisk, at de bliver slået ihjel. I den sekvens er især Sydney Poitier og Vanessa Ferlito både lækre og velspillende - Ferlito har bl.a. en meget imponerende lapdance-scene.
I anden halvdel bevæger "Death Proof" sig så over i et par andre exploitation-subgenrer, nemlig hævnfilmen og pigebandefilmen. Her bliver der pludselig byttet rundt på rollerne, og jægeren bliver den jagede. Den type exploitation-film blev ofte markedsført som feministiske - fordi de kvindelige helte fik lov til at straffe de mænd, der plagede dem. Men de har i virkeligheden også en chauvinistisk undertone, fordi udgangspunktet stadig er en kamp mellem mænd og kvinder - her er det kvindelige bare noget farligt noget, der først frister, men derefter straffer. I anden sekvens er pigeholdet bl.a. Rosario Dawson, Tracie Thoms og stuntwoman Zoë Bell - hun var stuntdouble for Uma Thurman i "Kill Bill", men har her en velspillet rigtig rolle, hvor hun bl.a. har en meget lang, dumdristig bilstunt-sekvens.
Samlet over begge halvdele ligger der så også nogle temaer fra bilfilmene, ikke mindst i de mange referencer til "Vanishing Point", som helt berettiget er én af 70'ernes store kultklassikere. I den tids B-film blev bilen, især i kombination med druk og narko, ofte brugt som symbol på frihedstrang og oprør mod 'systemet' - "Vanishing Point" er fx én af de mest nihilistiske film, der nogensinde er lavet. De temaer ligger både i de ovennævnte pigegrupper og i Kurt Russells Stuntman Mike. Han er i øvrigt glimrende som psykopat.
Og det er altså her, jeg virkelig synes, man kan se filmgeniet Tarantino skinne igennem: Ved at han smukt får skabt flere vinkler på exploitation-filmene - og ikke mindst deres altid tilstedeværende seksuelle undertoner - og stiller dem præcist op over for hinanden. "Death Proof" er ikke andet end et genrestykke, men det er et virkelig intelligent ét af slagsen. En præcis analyse af, hvad der gjorde grindhouse-filmene fascinerende.
Man kan selvfølgelig også vælge at lade være med at begive sig ud i den slags analyser og bare se "Death Proof" som god underholdning, for jeg morede mig som nævnt strålende. Det er en utroligt gennemført film, og det er bl.a. fedt, at alle dens stunts ser ud til at være lavet med rigtige biler uden noget CGI. Det giver altså lige noget kant, især i den sidste superfede biljagt, ligesom de mange seksuelle antydninger i replikkerne i øvrigt også gør det.
Men "Death Proof" må nu trods alt være en lidt anden oplevelse, hvis man ikke har baggrunden til at fange de mange referencer til film som "Vanishing Point" og "Faster, Pussycat! Kill! Kill!" - eller i samme dur forstå, hvorfor en replik som "Can we get a chicken suit for Stroker Ace here?" er morsom.
Vi må vente nogle måneder på anden halvdel af "Grindhouse", Robert Rodriguez' "Planet Terror", som kun er med som trailer i denne version. Desværre - jeg ville meget gerne have set filmene som en samlet feature, som Tarantino og Rodriguez oprindeligt havde tænkt det. Vi går ikke mindst glip af de fake-trailers, de havde lavet og lagt mellem de to film. Men de kommer jo nok på dvd'en.
I øvrigt virker det, som om "Grindhouse" har været en slags frikvartersprojekt for Tarantino og Rodriguez på linje med "From Dusk till Dawn". Jeg synes, det er tydeligt, at Tarantino i "Death Proof" fjoller lidt rundt og ikke er helt så skarp, som han tidligere har været. Men selv en pjattet Tarantino er langt foran de fleste andre filmskabere.
*mindre spoilers herfra*
Plottet er bygget op omkring Stuntman Mike - en galning, der forfølger unge piger og forsøger at køre dem ihjel med sin stuntbil. Og Tarantino giver den hele armen med sexede piger, seksuelle antydninger en masse og fræsende biljagter. Plus at filmen hopper, lyden falder ud, og der er 'slidmærker' i billedet for at efterabe den tids skumle baggårdsbiografer. Der er endda også flere klip, hvor filmen springer abrupt fra én scene til en anden, som om filmstrimlen har været sprængt og er blevet splejset sammen igen. Faktisk mangler der muligvis en hel scene på den konto!
Det er altså et 110% gennemført genrestykke, og jeg morede mig strålende. "Death Proof" er lavet med Tarantinos sikre øje for stil og flyder nærmest over med referencer til andre film. Og instruktørens store filmbegavelse kommer især til udtryk i den opbygning, han har lavet - den er nærmest delt op i to uafhængige halvdele. Ud over at det er en genretro, men fuldstændig håbløs struktur, som aldrig ville gå i en A-film, viser Tarantino os på den måde to vinkler på exploitation-filmene.
I første halvdel af "Death Proof" laver han den klassiske gyser-exploitation, hvor skurken forfølger de unge piger. Men hvor historien også har det traditionelle sexistiske slasher-tema: Pigerne er ekstremt udfordrende klædt, lægger op til sex, drikker og tager stoffer. Ergo er det slemme piger, og så er det logisk, at de bliver slået ihjel. I den sekvens er især Sydney Poitier og Vanessa Ferlito både lækre og velspillende - Ferlito har bl.a. en meget imponerende lapdance-scene.
I anden halvdel bevæger "Death Proof" sig så over i et par andre exploitation-subgenrer, nemlig hævnfilmen og pigebandefilmen. Her bliver der pludselig byttet rundt på rollerne, og jægeren bliver den jagede. Den type exploitation-film blev ofte markedsført som feministiske - fordi de kvindelige helte fik lov til at straffe de mænd, der plagede dem. Men de har i virkeligheden også en chauvinistisk undertone, fordi udgangspunktet stadig er en kamp mellem mænd og kvinder - her er det kvindelige bare noget farligt noget, der først frister, men derefter straffer. I anden sekvens er pigeholdet bl.a. Rosario Dawson, Tracie Thoms og stuntwoman Zoë Bell - hun var stuntdouble for Uma Thurman i "Kill Bill", men har her en velspillet rigtig rolle, hvor hun bl.a. har en meget lang, dumdristig bilstunt-sekvens.
Samlet over begge halvdele ligger der så også nogle temaer fra bilfilmene, ikke mindst i de mange referencer til "Vanishing Point", som helt berettiget er én af 70'ernes store kultklassikere. I den tids B-film blev bilen, især i kombination med druk og narko, ofte brugt som symbol på frihedstrang og oprør mod 'systemet' - "Vanishing Point" er fx én af de mest nihilistiske film, der nogensinde er lavet. De temaer ligger både i de ovennævnte pigegrupper og i Kurt Russells Stuntman Mike. Han er i øvrigt glimrende som psykopat.
Og det er altså her, jeg virkelig synes, man kan se filmgeniet Tarantino skinne igennem: Ved at han smukt får skabt flere vinkler på exploitation-filmene - og ikke mindst deres altid tilstedeværende seksuelle undertoner - og stiller dem præcist op over for hinanden. "Death Proof" er ikke andet end et genrestykke, men det er et virkelig intelligent ét af slagsen. En præcis analyse af, hvad der gjorde grindhouse-filmene fascinerende.
Man kan selvfølgelig også vælge at lade være med at begive sig ud i den slags analyser og bare se "Death Proof" som god underholdning, for jeg morede mig som nævnt strålende. Det er en utroligt gennemført film, og det er bl.a. fedt, at alle dens stunts ser ud til at være lavet med rigtige biler uden noget CGI. Det giver altså lige noget kant, især i den sidste superfede biljagt, ligesom de mange seksuelle antydninger i replikkerne i øvrigt også gør det.
Men "Death Proof" må nu trods alt være en lidt anden oplevelse, hvis man ikke har baggrunden til at fange de mange referencer til film som "Vanishing Point" og "Faster, Pussycat! Kill! Kill!" - eller i samme dur forstå, hvorfor en replik som "Can we get a chicken suit for Stroker Ace here?" er morsom.
Vi må vente nogle måneder på anden halvdel af "Grindhouse", Robert Rodriguez' "Planet Terror", som kun er med som trailer i denne version. Desværre - jeg ville meget gerne have set filmene som en samlet feature, som Tarantino og Rodriguez oprindeligt havde tænkt det. Vi går ikke mindst glip af de fake-trailers, de havde lavet og lagt mellem de to film. Men de kommer jo nok på dvd'en.
I øvrigt virker det, som om "Grindhouse" har været en slags frikvartersprojekt for Tarantino og Rodriguez på linje med "From Dusk till Dawn". Jeg synes, det er tydeligt, at Tarantino i "Death Proof" fjoller lidt rundt og ikke er helt så skarp, som han tidligere har været. Men selv en pjattet Tarantino er langt foran de fleste andre filmskabere.
01/06-2007
