Sprudlende (Men Mangelfuld) Underholdning!

4.0
Så er tiden kommet til at vi atter skal stifte bekendtskab med Jack, Elizabeth, Will Turner, Barbossa og alle de andre i dette (måske) sidste kapitel i de seneste års mest underholdende filmserie!

Hvad kan man sige? Filmen er jo åndeløst lækkert produceret og der er virkelig kælet for detaljerne. Vi får (igen) alt hvad vi kunne ønske os af spøgelsespirater, drabelige søslag og veltimet humor!

Filmen starter lige på og hårdt: Will, Barbossa og Elizabeth vil redde Jack Sparrow, der befinder sig i en slags limbo-lignende tilstand ved Verdens Ende, på deres færd møder de Kaptajn Sao Feng (en lidt spildt, men stadig sjov Chow-Yun Fat) der kan fortælle at alle sørøverherrer snart skal mødes for at kæmpe side om side imod det væmmelige britiske imperium.

Filmen er som sagt en fryd for både øjne og ører og kvaliteten er i top, men det hele føles lidt som en gentagelse af de forrige film. Der bliver kun introduceret ganske få nye karakterer og det er lidt syn da vi jo efterhånden kender vores personer ind og ud og vil gerne se flere nye ansigter!
Desuden er historien unødvendigt indviklet, men at den ligefrem kører i tomgang vil jeg ikke sige, men lidt kringlet plot af en eventyrfilm at være!

Den meget tydelige selvironi og morsomme indfald, der gjorde den første (og til dels også den anden) film unik bliver her i dette tredje kapitel en smule for meget, her er f.eks. scenen hvor Will og Elizabeth frier til hinanden under hidsig kamp, det er lidt som om at filmholdet sidder og skriger til tilskueren: "Er det ikke flot at vi kan lave så tykt grin med os selv og genren?" Jo, det er det, men det virker bare ikke rigtigt mere.

Til trods for de sure opstød er filmen alligevel vellykket, specielt filmens afgørende slag, der virkelig får smilet frem hos den eventyrlystne biografgænger et et sandt action-festfyrværkeri af dimensioner.

Johnny Depp spiller endnu engang den evigt muntre og nervøst fnisende Jack Sparrow, blot lidt mere ekstremt og det er simpelthen en fornøjelse at se ham lege så meget med den rolle.

Keira Knightley er blot irriterende i denne tredje del, jeg savner noget forklaring på hvordan hun er gået fra guvernørens fine datter til "swashbuckling" pirat! Orlando Bloom gør hvad han skal (endnu engang) som Will Turner, er det forbudt at sige at han virker en smule unaunceret uanset hvad han spiller?

Udover Depp har filmen ydeligere 3 trumfkort: Geoffrey Rush er helt suveræn som Barbossa, Stellan Skarsgaard er ligeledes fremragende som Bootstrap og Bill Nighy er endnu engang herligt ond som Davy Jones, desuden er filmens casting stunt Keith Richards som Sparrows far et sjovt lille indlæg!

At Worlds End holder så absolut hvad den skal holde som sommerblockbuster, det er tre hurtige, fornøjerlige timer



Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende