Uforløst potentiale
4.0
Paul W.S. Andersons AVP var en af 2004s mest udskældte film. Hvis man tænker på filmens potentiale med sci-fi historiens to fedeste og skræmmende monstre, og de film som går forud er det helt sikkert fortjent. Hvis man i stedet ser på filmen som en selvstændig produktion og indspark i sci-fi genren, så fortjerner den måske knapt så mange hug.
Manuskriptets forsøg på at integrere de to monstres historie er på mange måde ganske glimrende. Tanken om at Predator har anvendt Aliens som modstandere i en slags manddomsprøve er ganske sjov. Dog virker placeringen i tid og sted mærkværdig de øvrige alien film taget i betragtning.
AVP har nogle åbenlyse stærke side og nogle måske endnu mere åbenlyse svage sider. Filmens styrke er klart den lækre produktion, designet af den store pyramide, hvis funktion med strukturforandringer hvert tiende minut udgør en glimrende baggrund for jagten rundt i mørket. Største styrke er dog de to monstre. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på aliens eller predators, og begge fremstår i AVP flotte og troværdige. De indbyrdes kampe er klart filmens højdepunkter.
Til gengæld er også en af filmens største svagheder bundet op på de to monstre. De er flotte men ikke skræmmende. Den snigende klamme uhygge fra alien filmene bliver aldrig skabt trods masser af mørke, og den afsluttende alliance mellem mennesket og predator piller helt den skræmmende facade af denne ellers stolte kriger fra rummet.
Ellers lider filmen i høj grad under misrabelt skuespil og uinteressante karakterer. Ewen Bremner er virkelig øretæveindbydende irriterende som forskeren med en overdrevne og dybt utroværdig accent. Ellers er de fleste andre karakterer bare ligegyldige... og hvor er det bare ubehageligt politisk korrekt at vores helt over dem alle, skal være en sort kvinde.
Alt i alt fortjener AVP ikke helt de tæsk den har fået. Nuvel den er langt fra på niveau med monstrenes øvrige film, der er en række helt åbenlyse elendigheder i filmen. Men den underholder også glimrende med højt tempo og nogle flotte kampe mellem vores to rumkamphaner. Mere kamp mellem dem havde bestemt gjort filmen godt. AVP forbliver en parantes i filmhistorien og bør ikke nævnes i samme åndedræt som Alien filmene og den første Predator. Men som tømmermændsunderholdning fungerer den ok. Ellers kan jeg ikke rigtigt forklare, at jeg allerede har set den adskillige gange og giver den et lille 4tal.
Manuskriptets forsøg på at integrere de to monstres historie er på mange måde ganske glimrende. Tanken om at Predator har anvendt Aliens som modstandere i en slags manddomsprøve er ganske sjov. Dog virker placeringen i tid og sted mærkværdig de øvrige alien film taget i betragtning.
AVP har nogle åbenlyse stærke side og nogle måske endnu mere åbenlyse svage sider. Filmens styrke er klart den lækre produktion, designet af den store pyramide, hvis funktion med strukturforandringer hvert tiende minut udgør en glimrende baggrund for jagten rundt i mørket. Største styrke er dog de to monstre. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på aliens eller predators, og begge fremstår i AVP flotte og troværdige. De indbyrdes kampe er klart filmens højdepunkter.
Til gengæld er også en af filmens største svagheder bundet op på de to monstre. De er flotte men ikke skræmmende. Den snigende klamme uhygge fra alien filmene bliver aldrig skabt trods masser af mørke, og den afsluttende alliance mellem mennesket og predator piller helt den skræmmende facade af denne ellers stolte kriger fra rummet.
Ellers lider filmen i høj grad under misrabelt skuespil og uinteressante karakterer. Ewen Bremner er virkelig øretæveindbydende irriterende som forskeren med en overdrevne og dybt utroværdig accent. Ellers er de fleste andre karakterer bare ligegyldige... og hvor er det bare ubehageligt politisk korrekt at vores helt over dem alle, skal være en sort kvinde.
Alt i alt fortjener AVP ikke helt de tæsk den har fået. Nuvel den er langt fra på niveau med monstrenes øvrige film, der er en række helt åbenlyse elendigheder i filmen. Men den underholder også glimrende med højt tempo og nogle flotte kampe mellem vores to rumkamphaner. Mere kamp mellem dem havde bestemt gjort filmen godt. AVP forbliver en parantes i filmhistorien og bør ikke nævnes i samme åndedræt som Alien filmene og den første Predator. Men som tømmermændsunderholdning fungerer den ok. Ellers kan jeg ikke rigtigt forklare, at jeg allerede har set den adskillige gange og giver den et lille 4tal.
05/06-2007
