Gys på dansk (2)
2.0
Dansk gyser med Sonja Richter i hovedrollen som den sensible Cecilie, der efter et nervesammenbrud flytter til en lille by med sin mand. Her får hun arbejde som lærer, men begynder snart at blive plaget af voldsomme syner. Og mens Cecilie selv begynder at forstå, at synerne har forbindelse til et gammelt mord, mener hendes omgivelser, at hun er ved at blive gal.
"Cecilie" er en rendyrket genrefilm - en klassisk gysertype, hvor det både handler om skylden for en gammel udåd, og om mødet mellem det rationelle og det uforklarlige. Historien er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, som tidligere har haft succes sammen med "Kongekabale" og "De fortabte sjæles ø" - men her synes jeg ikke, det lykkes for dem. Plottet består af gyserklicheer uden større nytænkning eller twists i forhold til den klassiske formel - jeg gættede fx, hvem filmens skurk var, første gang vedkommende optrådte på lærredet.
Måske handler det også om, at Arcel og Heisterberg har overladt instruktionen til Hans Fabian Wullenweber. Jeg syntes i hvert fald ikke, at den var specielt skarpt instrueret. Personerne bliver ikke bygget godt nok op - der er ikke mange nuancer i dem, og det er altså lidt et problem, når det er meningen, at man skal blive bange på deres vegne. Bipersonerne flyver samtidig lidt umotiveret ind og ud af handlingen, så der aldrig er noget ordentligt holdepunkt som tilskuer. Der mangler desuden timing i mange replikker, og stemningen flader ud efter en ellers effektiv start. Til sidst følte jeg, at jeg bare sad og ventede på at få det forudsigelige overstået.
Den er nu ellers ret flot fotograferet i en konsekvent blålig tone, og Sonja Richter gør, hvad hun kan i hovedrollen. Men efter min mening er det en film, der ville være blevet betragtet som ligegyldig, hvis den ikke var dansk.
"Cecilie" er en rendyrket genrefilm - en klassisk gysertype, hvor det både handler om skylden for en gammel udåd, og om mødet mellem det rationelle og det uforklarlige. Historien er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, som tidligere har haft succes sammen med "Kongekabale" og "De fortabte sjæles ø" - men her synes jeg ikke, det lykkes for dem. Plottet består af gyserklicheer uden større nytænkning eller twists i forhold til den klassiske formel - jeg gættede fx, hvem filmens skurk var, første gang vedkommende optrådte på lærredet.
Måske handler det også om, at Arcel og Heisterberg har overladt instruktionen til Hans Fabian Wullenweber. Jeg syntes i hvert fald ikke, at den var specielt skarpt instrueret. Personerne bliver ikke bygget godt nok op - der er ikke mange nuancer i dem, og det er altså lidt et problem, når det er meningen, at man skal blive bange på deres vegne. Bipersonerne flyver samtidig lidt umotiveret ind og ud af handlingen, så der aldrig er noget ordentligt holdepunkt som tilskuer. Der mangler desuden timing i mange replikker, og stemningen flader ud efter en ellers effektiv start. Til sidst følte jeg, at jeg bare sad og ventede på at få det forudsigelige overstået.
Den er nu ellers ret flot fotograferet i en konsekvent blålig tone, og Sonja Richter gør, hvad hun kan i hovedrollen. Men efter min mening er det en film, der ville være blevet betragtet som ligegyldig, hvis den ikke var dansk.
06/06-2007