Bareback Mountain
4.0
Masser af smukke billeder i en meget stemningsfyldt film. Ang Lee bruger kameraet ekstremt konsekvent - det er lige ved, at det bliver for symbolsk, at der er så stor kontrast mellem den maleriske natur, hvor de to hovedpersoner frit kan være sammen, og så den triste civilisation, som holder dem fra hinanden.
Billederne og musikken sætter den gennemført melankolske stemning i en film, der bevæger sig meget langsomt i mange små scener i hovedpersonernes liv gennem 20 år. Jeg syntes faktisk ikke, den føltes for lang, men samtidig er handlingen temmelig stillestående - så det er en lidt underlig oplevelse, der mest formidler en stemning.
Skuespillet er også af fin kvalitet, men det er sært, at Heath Ledger var tæt på at få en Oscar, for jeg synes faktisk, han overspiller sin træmand en smule. Jake Gyllenhaal er noget bedre. Ingen af dem er dog helt troværdige som midaldrende, da filmen kommer 20 år længere hen. Til gengæld er der en håndfuld meget præcist spillede biroller i det her triste bonderøvs-Amerika - Randy Quaid, Michelle Williams, Linda Cardellini og Anne Hathaway er alle rigtig gode.
Det er en glimrende film om mennesker, der ikke kan finde ud af deres egne følelser og ender med at blive ødelagt af det. Godt instrueret og med mange fine enkeltstående scener. Men jeg synes alligevel, det virker, som om den kun blev gjort til noget specielt, fordi det handler om bøsser. Jeg tror, at den har virket som en langt mere 'modig' film i USA, end den gjorde herhjemme.

06/06-2007