Rocky, nu med dialog
1.0
Jeg har aldrig haft det store forhold til Rocky filmende, men jeg har dog set dem, og synes især den første Rocky er god. Men det var med en hvis skepsis, jeg satte mig ned for se om Rocky "Still got it".
Efter min mening har Stallone altid været bedst, i macho rollerne som Rambo osv., af den simple grund, at hans skuespiller talent, kun rækker et par cm. længere end "Arnold´s".
Allerede efter et par minutter af Rocky Balboa, erfarer jeg at tempoet er sat betydeligt ned, og dialogen er i højsæddet, men det er her filmen begynder at knække.
At underspille i sit skuespil er ellers tit, en sikker opskrift på succes, altså hvis man magter det, og det er her at Stallone falder totalt igennem.
Stallones karakter, minder en del om, hans eneste succesrige karakter skuspil, fra "Copland", hvor instruktøren må have holdt snoren kort nok til Stallone. Ellers kan jeg ikke forklare, hvordan to så samlignlige roller, kan være så forskellige.
Læg især mærke til de gange, hvor han snakker om Adrian, det blev for mig så ringe,plat og patetisk at jeg måtte kigge væk.
Vi er nu et godt stykke henne i filmen, og Stallone minder efterhånden mest om en doven blodhund, der er træt af at leve. Nu vil jeg ikke lave nogen spoiler her, ved at afsløre den "chokerende" og "overraskende" slutning, men af en eller anden grund, falder ordet patetisk mig først for.
Efter min mening har Stallone altid været bedst, i macho rollerne som Rambo osv., af den simple grund, at hans skuespiller talent, kun rækker et par cm. længere end "Arnold´s".
Allerede efter et par minutter af Rocky Balboa, erfarer jeg at tempoet er sat betydeligt ned, og dialogen er i højsæddet, men det er her filmen begynder at knække.
At underspille i sit skuespil er ellers tit, en sikker opskrift på succes, altså hvis man magter det, og det er her at Stallone falder totalt igennem.
Stallones karakter, minder en del om, hans eneste succesrige karakter skuspil, fra "Copland", hvor instruktøren må have holdt snoren kort nok til Stallone. Ellers kan jeg ikke forklare, hvordan to så samlignlige roller, kan være så forskellige.
Læg især mærke til de gange, hvor han snakker om Adrian, det blev for mig så ringe,plat og patetisk at jeg måtte kigge væk.
Vi er nu et godt stykke henne i filmen, og Stallone minder efterhånden mest om en doven blodhund, der er træt af at leve. Nu vil jeg ikke lave nogen spoiler her, ved at afsløre den "chokerende" og "overraskende" slutning, men af en eller anden grund, falder ordet patetisk mig først for.
07/06-2007
