Den sunde eskapisme
3.0
Disney-filmatisering af en berømt amerikansk børnebog af Katherine Paterson. Hovedpersonen Jesse kommer fra en fattig landfamilie og bliver opdraget til en alvorlig dagligdag med faste pligter i hjemmet - især faderen har svært ved at acceptere, at den introverte Jesse elsker at tegne. Samtidig bliver han mobbet i skolen, men tingene lysner, da han får en ny klassekammerat, Leslie, der er sprudlende kreativ og ligeledes vant til at blive mobbet, fordi hun er anderledes. Jesse og Leslie bliver venner, bygger en træhytte i skoven og skaber fantasilandet Terabithia som deres tilflugtssted.
Patersons historie er en hyldest til fantasien og dens evne til at tackle svære situationer, for Jesse og Leslies Terabithia-fortælling tager tydeligt afsæt i hverdagen og hjælper dem med at samle mod til at komme igennem problemerne. Især en stor og brat omvæltning for Jesse til sidst i historien, der på den måde også er temmelig barsk. Derudover er filmen også et livagtigt billede af en 11-årig drengs problemer med at forholde sig til forældre, søskende, mobning, den håbløse forelskelse i musiklærerinden og så videre.
Det er en begavet lille historie, der ser verden på børnenes præmisser og som udgangspunkt ikke pakker tingene ind i vat. Det sker så lidt alligevel, fordi "Bridge to Terabithia" trods alt har den der sødsukrede Disney-fornemmelse, ikke mindst i de lyse, hyggelige billeder, hvor tingene aldrig rigtigt bliver farlige. Handlingen lunter også af sted i mageligt tempo, og animationerne af Terabithia virker som venstrehåndsarbejde - måske har de bare genbrugt noget af grundarbejdet fra Narnia-filmen. Det er i hvert fald ikke specielt overbevisende.
Men det er en udmærket børnefilm med noget på hjerte. Den burde især ramme godt hos 10-12-årige. Og så er det værd at lægge mærke til AnnaSophia Robb, der er dejlig som Leslie - bl.a. fordi hendes alfeagtige ansigt passer godt til rollen. Nogle vil huske hende som Violet Beauregarde i "Charlie and the Chocolate Factory", og 13-årige Robb er godt på vej til at blive den næste store teenagestjerne i Hollywood. Ikke mindst fordi hun er et multitalent - hun indspillede også én af sangene på soundtracket til "Bridge to Terabithia" og gjorde det så godt, at den blev udsendt som single.
Patersons historie er en hyldest til fantasien og dens evne til at tackle svære situationer, for Jesse og Leslies Terabithia-fortælling tager tydeligt afsæt i hverdagen og hjælper dem med at samle mod til at komme igennem problemerne. Især en stor og brat omvæltning for Jesse til sidst i historien, der på den måde også er temmelig barsk. Derudover er filmen også et livagtigt billede af en 11-årig drengs problemer med at forholde sig til forældre, søskende, mobning, den håbløse forelskelse i musiklærerinden og så videre.
Det er en begavet lille historie, der ser verden på børnenes præmisser og som udgangspunkt ikke pakker tingene ind i vat. Det sker så lidt alligevel, fordi "Bridge to Terabithia" trods alt har den der sødsukrede Disney-fornemmelse, ikke mindst i de lyse, hyggelige billeder, hvor tingene aldrig rigtigt bliver farlige. Handlingen lunter også af sted i mageligt tempo, og animationerne af Terabithia virker som venstrehåndsarbejde - måske har de bare genbrugt noget af grundarbejdet fra Narnia-filmen. Det er i hvert fald ikke specielt overbevisende.
Men det er en udmærket børnefilm med noget på hjerte. Den burde især ramme godt hos 10-12-årige. Og så er det værd at lægge mærke til AnnaSophia Robb, der er dejlig som Leslie - bl.a. fordi hendes alfeagtige ansigt passer godt til rollen. Nogle vil huske hende som Violet Beauregarde i "Charlie and the Chocolate Factory", og 13-årige Robb er godt på vej til at blive den næste store teenagestjerne i Hollywood. Ikke mindst fordi hun er et multitalent - hun indspillede også én af sangene på soundtracket til "Bridge to Terabithia" og gjorde det så godt, at den blev udsendt som single.
09/06-2007
