Som En Torn (Eller Rettere Splint) I Øjet På Den "Gode" Smag
4.0
Den italienske instruktør Fulci menes at have skabt nogle af filmhistoriens mest blodige og makabre værker og den kontroversielle ”Zombie” (også kendt som ”Zombi 2” og under flere andre titler) regnes blandt de mest bestialske.
Og bestialsk, afskyeligt og frastødende uappetitligt er det også, som da en unge kvinde får sit øje gennemboret af en træsplint (no shit). Den scene må kandidere til en af de mest frastødende jeg har set og der er mere i den dur filmen igennem. Det er i hvert fald sjældent man finder noget tilsvarende barbarisk og gennemført ulækkert. Så ulækkert at det er en fryd.
Særligt uhyggeligt er det så til gengæld ikke og det fortælles yderst jævnt og uden mange forsøg på at finde på noget originalt (historiemæssigt!), når en ung kvinde tager til en sydhavsø for at opspore sin far (mon ikke hun støder et par levende døde eller noget i den stil der). Slutningen er dog dejlig depressiv. Skuespillernes talent virker også yderst begrænset.
Alligevel er der noget fascinerende ved en film der så trodsigt smider alle de indvolde og alt det blod i hovedet på en, som man næsten kan nå i en almindelig spillefilm. Det appellere på en eller anden måde til et urinstinkt og laveste fællesnævner, men fra tid til anden skal man måske også ned og vende.
Det er tydeligt low-budget , det er tydeligvis ikke for alle, nogle vil blive forarget, andre vil kede sig. Men for os der indimellem godt kan ”nyde” et blodbad, så byder den da på lidt af slagsen:o).
Har efter sigende indtil flere efterfølgere, hvoraf den første skulle hedde blandt andet ”Virus” (ikke at forveksle med 1999 rædslen med Curtis og Sutherland).
Og bestialsk, afskyeligt og frastødende uappetitligt er det også, som da en unge kvinde får sit øje gennemboret af en træsplint (no shit). Den scene må kandidere til en af de mest frastødende jeg har set og der er mere i den dur filmen igennem. Det er i hvert fald sjældent man finder noget tilsvarende barbarisk og gennemført ulækkert. Så ulækkert at det er en fryd.
Særligt uhyggeligt er det så til gengæld ikke og det fortælles yderst jævnt og uden mange forsøg på at finde på noget originalt (historiemæssigt!), når en ung kvinde tager til en sydhavsø for at opspore sin far (mon ikke hun støder et par levende døde eller noget i den stil der). Slutningen er dog dejlig depressiv. Skuespillernes talent virker også yderst begrænset.
Alligevel er der noget fascinerende ved en film der så trodsigt smider alle de indvolde og alt det blod i hovedet på en, som man næsten kan nå i en almindelig spillefilm. Det appellere på en eller anden måde til et urinstinkt og laveste fællesnævner, men fra tid til anden skal man måske også ned og vende.
Det er tydeligt low-budget , det er tydeligvis ikke for alle, nogle vil blive forarget, andre vil kede sig. Men for os der indimellem godt kan ”nyde” et blodbad, så byder den da på lidt af slagsen:o).
Har efter sigende indtil flere efterfølgere, hvoraf den første skulle hedde blandt andet ”Virus” (ikke at forveksle med 1999 rædslen med Curtis og Sutherland).
10/06-2007
