Hedt
4.0
Der hviler en udpræget "spaghetti"- eller voksentegneserieagtig stemning over denne film - Dennis Hoppers måske mest elegante som instruktør siden debuten "Easy Rider".
Jack Nitzsche (komponerede også lydsporet til bl.a. "Gøgereden") har her allieret sig med flere meget garvede bluesmusikere, og det er der kommet et stemningsmæssigt gennemført soundtrack ud af, der matcher filmens lummerhed helt perfekt.
Lummerheden anføres af en sveddryppende Don Johnson, der her giver den som en arrogant og selvretfærdig svindler, der bilder sig ind, at han dog har hjertet på rette sted. Han planlægger at slå sig kortvarigt ned i en texansk udørk for at røve den lokale bank. Kuppet lykkes, men desværre er der et vidne.
Vidnet er ingen ringere end den lokale rigmandsdulle Dolly (Virginia Madsen), der - udstyret med sydstatsaccent og et uopslideligt begær efter vor svindler - afpresser ham uanfægtet af hans væmmelse ved hende. Men hun er og bliver den snedigste af de to, og det får afgørende betydning for slutningen.
At filmen genremæssigt rubriceres som "erotisk thriller" skyldes utvivlsomt Hoppers fraværende tilsløring af især Madsens fysiske fortrin.
Men Johnsons svedige brune overkrop og Madsens "store patter" er dog i modsætning til de fleste andre film indenfor denne - kvalitetsmæssigt lidt belastede - genre således langfra de eneste forcer i denne elementært underholdende forestilling. Eksempelvis bør fremhæves William Sadler i som et mærkværdigt - næsten tiltalende - dumt svin, der gang på gang overrasker vor indbildske helt.
En let, men fint balanceret (ingen idiotiske/ulogiske handlingsmotiver/følelser) og dermed overraskende velfungerende film - måske især til en dvask sommeraften...
Jack Nitzsche (komponerede også lydsporet til bl.a. "Gøgereden") har her allieret sig med flere meget garvede bluesmusikere, og det er der kommet et stemningsmæssigt gennemført soundtrack ud af, der matcher filmens lummerhed helt perfekt.
Lummerheden anføres af en sveddryppende Don Johnson, der her giver den som en arrogant og selvretfærdig svindler, der bilder sig ind, at han dog har hjertet på rette sted. Han planlægger at slå sig kortvarigt ned i en texansk udørk for at røve den lokale bank. Kuppet lykkes, men desværre er der et vidne.
Vidnet er ingen ringere end den lokale rigmandsdulle Dolly (Virginia Madsen), der - udstyret med sydstatsaccent og et uopslideligt begær efter vor svindler - afpresser ham uanfægtet af hans væmmelse ved hende. Men hun er og bliver den snedigste af de to, og det får afgørende betydning for slutningen.
At filmen genremæssigt rubriceres som "erotisk thriller" skyldes utvivlsomt Hoppers fraværende tilsløring af især Madsens fysiske fortrin.
Men Johnsons svedige brune overkrop og Madsens "store patter" er dog i modsætning til de fleste andre film indenfor denne - kvalitetsmæssigt lidt belastede - genre således langfra de eneste forcer i denne elementært underholdende forestilling. Eksempelvis bør fremhæves William Sadler i som et mærkværdigt - næsten tiltalende - dumt svin, der gang på gang overrasker vor indbildske helt.
En let, men fint balanceret (ingen idiotiske/ulogiske handlingsmotiver/følelser) og dermed overraskende velfungerende film - måske især til en dvask sommeraften...
11/06-2007
