Regulært Bras

1.0
Når man ser en film som DOA tænker man nogle gange på at man kunne finde tilbage til sin 10-årige actionhungrende drengerøv, så man kunne nyde en film som denne, ligesom jeg nød Street Fighter og Mortal Kombat da de kom frem i biograferne, men det lykkes altså ikke.

Det hele handler om nogle særdeles sexede kung-fu piger, der får en invitation til en dødbringende turnering hvor alle deltagere mødes i drabelig kamp for at afgøre hvem der er den ubestridte mester, men der er noget lusket ved det hele...

Det er nøjagtigt lige så tyndt som det lyder til, og mere til!

Umiddelbart skulle man tro hvad den talentfulde actioninstruktør Corey Yuen (der har givet os den underholdende macho-film Transporter) har med at gøre, og det er da også nonstop actionporno fra ende til anden, men det er ufatteligt kedeligt at se på og kampene er så talentløst koreograferet at man hurtigt mister interessen når man blot ved at der er meget mere af den kaliber i vente!

De 4 hovedroller spilles for så vidt energisk af pigerne, men himmelråbende talentløst og deres energi smitter heller aldrig af på tilskueren (Devon Aoki var altså bedre som den stille dræber Miho i Sin City) og i en biroller ser vi 80'er actionbøffen Eric Roberts, hvis skuespil ikke har forbedret sig de sidste 20 år.

DOA er den absolut ringeste actionfilm i dette filmår og en af de dårligste film jeg nogensinde har set
DOA: Dead or Alive