Foruden den store chokeffekt
3.0
Nicholas Roegs legendariske ”Don’t Look Now” er i dag regnet som noget af det bedste gysergenren nogensinde har kunnet være bekendt. Bare på filmens dvd-cover ses anmelderudsagn som ”En af filmhistoriens bedste skrækfilm” og ”En af de mest rystende og chokerende film nogensinde”. Udsagn som hurtigt klarlægger at denne film hører til som en del af den helt store filmhistoriske hovedsum, hvor rigtig store klassikere ligger gemt.
Jeg skal bestemt ikke være bleg for at erkende, at ”Don’t Look Now” garanteret har påvirket genren siden sin ankomst. Engelske Nicholas Roeg var tydeligvis en visionær og uordinær mand af faget, da han lavede filmen, og især visuelt er hans mareridtsvision ikke gået til spilde. I sin brug af hektiske krydsklip, håndholdt kamera og hurtige optagelser gengivet i lækker slowmotion er der bestemt et udbytte at finde i ”Don’t Look Now” - men hvad selve spændingsfaktoren angår, er det en langt mere ujævn film.
Helt så nervepirrende som der blandt verdens anmelderkorps er givet udtryk for bliver Roegs fortælling nemlig aldrig rigtig. ”Don’t Look Now” står stærkere som enheder end som helhed, da den i alle henseender simpelthen er en alt for svingende præstation. Historien om et ægtepar i sorg efter deres datters druknedød er en fortælling uden den helt store fremdrift og langt hen ad vejen virker den mest som for folk, der ønsker at fordybe sig i tekniske spidsfindigheder og symbolik. Når filmen derimod undgår at fremmedgøre, vanker der faktisk ganske glimrende øjeblikke og selvom disse ikke ligefrem intensiverer filmen til at sprænge spændingsbarometerets topkurve, er de i sig selv meget velfungerende.
Gennemgående er ”Don’t Look Now” altså en 70’er film på godt og ondt. Det var blandt andet her, filmverdenen syntes at fravælge de rolige long-shots som film forinden havde været præget af og fik øjnene op for ekstreme close-ups og hurtige ændringer i kameraperspektivet. Her er denne film et rent perleeksemplar. Men når nerven står tilbage, slidt og med mere end 30 års hængepartier at bære rundt på, savner man lidt mere for, at blive sendt til tælling. Den kontrastrige røde regnfrakke og et par af filmens højdepunkter er derfor det lidt skuffende resultat man kan tvinge ud af Roegs gysertime. I modsætning til Stanley Kubricks beslægtede ”The Shining” lider ”Don’t Look Now” af sin levealder og det er der hvorfra hammeren må falde med et stille brag.
Jeg skal bestemt ikke være bleg for at erkende, at ”Don’t Look Now” garanteret har påvirket genren siden sin ankomst. Engelske Nicholas Roeg var tydeligvis en visionær og uordinær mand af faget, da han lavede filmen, og især visuelt er hans mareridtsvision ikke gået til spilde. I sin brug af hektiske krydsklip, håndholdt kamera og hurtige optagelser gengivet i lækker slowmotion er der bestemt et udbytte at finde i ”Don’t Look Now” - men hvad selve spændingsfaktoren angår, er det en langt mere ujævn film.
Helt så nervepirrende som der blandt verdens anmelderkorps er givet udtryk for bliver Roegs fortælling nemlig aldrig rigtig. ”Don’t Look Now” står stærkere som enheder end som helhed, da den i alle henseender simpelthen er en alt for svingende præstation. Historien om et ægtepar i sorg efter deres datters druknedød er en fortælling uden den helt store fremdrift og langt hen ad vejen virker den mest som for folk, der ønsker at fordybe sig i tekniske spidsfindigheder og symbolik. Når filmen derimod undgår at fremmedgøre, vanker der faktisk ganske glimrende øjeblikke og selvom disse ikke ligefrem intensiverer filmen til at sprænge spændingsbarometerets topkurve, er de i sig selv meget velfungerende.
Gennemgående er ”Don’t Look Now” altså en 70’er film på godt og ondt. Det var blandt andet her, filmverdenen syntes at fravælge de rolige long-shots som film forinden havde været præget af og fik øjnene op for ekstreme close-ups og hurtige ændringer i kameraperspektivet. Her er denne film et rent perleeksemplar. Men når nerven står tilbage, slidt og med mere end 30 års hængepartier at bære rundt på, savner man lidt mere for, at blive sendt til tælling. Den kontrastrige røde regnfrakke og et par af filmens højdepunkter er derfor det lidt skuffende resultat man kan tvinge ud af Roegs gysertime. I modsætning til Stanley Kubricks beslægtede ”The Shining” lider ”Don’t Look Now” af sin levealder og det er der hvorfra hammeren må falde med et stille brag.
11/06-2007
