Fra England til Cuba
5.0
Vejen til Guantanamo er en dokumentarfilm præget af road-movie strukturen, om fire unge britiske pakistanere, der ved en strøm af uheldige tilfældigheder ender i en orange fangedragt i Guantanamo-basen.
Formen er lidt problematisk eftersom den blander interview og tv-optagelser, med mange stærkt emotionelle og fiktive optagelser. - Men naturligvis er det også den eneste måde at fortælle deres historie på.
Og sandhedsværdien er virkelig på spil, så man håber inderligt at researcharbejdet ikke er udført med venstre hånd. Vi SKAL tro på det hele, selvom størstedelen er genfortælling.
Filmen er ikke præget af tung fakta og politisk information, men er en rigtig øjenhøjde dokumentar, om en lille historie der foregår i en politisk gråzone. Og vi kender kontrasterne; Krigen mod terror er én stor selvmodsigelse, George Bush er en skvatnakke, og humanisme er et fremmedord. - Men heldigvis bliver vi aldrig træt af at få den genfortalt.
Tilgengæld er det filmens store kvalitet at den aldrig bliver for postulerende. Den holder sine ambitioner indenfor mulighedens grænser, og ender i stedet med at blive en stærkt menneskelig dokumentar. - Endna så stærk at det næsten bliver en tåreperser.
Formen er lidt problematisk eftersom den blander interview og tv-optagelser, med mange stærkt emotionelle og fiktive optagelser. - Men naturligvis er det også den eneste måde at fortælle deres historie på.
Og sandhedsværdien er virkelig på spil, så man håber inderligt at researcharbejdet ikke er udført med venstre hånd. Vi SKAL tro på det hele, selvom størstedelen er genfortælling.
Filmen er ikke præget af tung fakta og politisk information, men er en rigtig øjenhøjde dokumentar, om en lille historie der foregår i en politisk gråzone. Og vi kender kontrasterne; Krigen mod terror er én stor selvmodsigelse, George Bush er en skvatnakke, og humanisme er et fremmedord. - Men heldigvis bliver vi aldrig træt af at få den genfortalt.
Tilgengæld er det filmens store kvalitet at den aldrig bliver for postulerende. Den holder sine ambitioner indenfor mulighedens grænser, og ender i stedet med at blive en stærkt menneskelig dokumentar. - Endna så stærk at det næsten bliver en tåreperser.
12/06-2007
