Goddag til våbnene

"Lord of War" var en stor positiv overraskelse for mig. Det er en smart, lækkert lavet, begavet, bidsk samfundskritisk film om våbenhandel. Nicolas Cage har hovedrollen som en ukrainsk-amerikansk våbenhandler, der starter med småhandler under Den Kolde Krig, men bliver styrtende rig på at handle med eks-sovjetiske våben efter murens fald.

Cage bærer hele filmen i hovedrollen, der er skrevet sammen af fem virkelige våbenhandleres historier. Han er én af verdens mest fascinerende skuespillere, når han er i god form - og det er han virkelig her i et tilbagelænet portræt af en fuldstændig amoralsk mand. "Lord of War" fænger på samme måde som nogle af de bedste gangsterfilm. Fordi det er et fantastisk spændende liv, hovedpersonen lever.

Ud over Cage ligger filmens store styrke i, at man får belyst en masse sider af den internationale våbenhandel. Både hvor mange penge der er involveret, og hvor store konsekvenser den har. Især i anden halvdel, hvor den kommer frem til de nutidige krige i Liberia og Sierra Leone, bliver det grimt. Filmens pointer bliver vist imponerende effektivt i lynhurtige, korte klip. In your face, ikke til at misforstå, næsten MTV-agtigt, men stadig lækkert og begavet. Plus at pointens om våbens destruktive indflydelse på alt bliver spejlet i, hvordan hovedpersonens egen familie bryder sammen.

Den er skrevet og instrueret af Andrew Niccol, som er bedst kendt for at have skrevet "The Truman Show". Stor ros til ham - især når man tænker på, at der ikke var nogen af de store amerikanske filmselskaber, der havde lyst til at putte penge i "Lord of War". Det er forståeligt på den deprimerende måde, når man har set filmen.

Titelsekvensen er fantastisk. Slutscenen er rigtig fed. Fremragende film, som elegant serverer nogle hårde pointer lige i fjæset på én.