God, gammeldags rumopera
4.0
Meget fin space opera af manden bag "Buffy the Vampire Slayer", Joss Whedon. Filmatiseringen af hans anden kult-tv-serie, "Firefly", er nærmest en blanding af "Star Wars" og 80'ernes post-apokalyptiske sci-fi-film. Vores helte er på kant med loven og flyver rundt i et fribytter-rumskib, der er en ond Alliance efter dem - og det hele er lige en tand mere skramlet og grimmere end de klassiske rumoperaer. Der er for eksempel nogle virkelig skumle, omkringflyvende kannibaler, Reavers, som man ikke har lyst til at rende ind i.
Handlingens midtpunkt er to søskende på flugt, der er kommet om bord på helte-rumskibet. Lillesøsteren er synsk og optrænet som dræbermaskine af Alliancen - og efterhånden, som det bliver klart, hvorfor de så gerne vil have fat i hende igen, viser det sig, at plottet faktisk er rigtig fint udtænkt. Der er også en fin detalje i, at Alliancen er ond på en helt anden måde end det klassiske Imperium fra "Star Wars".
Stilen i "Serenity" er rumaction for drengerøve med et glimt i øjet. Der er mange fine ting i dens retro-agtige stil med meget få synlige computeranimationer. Actionscenerne er generelt velfungerende og bliver bedre, efterhånden som filmen skrider frem - især slutsekvensen er fed. Og der er mange morsomme indslag, både i one-liners og lettere absurde scener. "Serenity" er et fængende eventyr, som flyder fint af sted, godt hjulpet af en særdeles dynamisk klipning. Der er faktisk kun mislyde i et par dialogscener, der virker lidt anstrengte.
Whedon har i øvrigt arbejdet med det samme no-name cast som i tv-serien, og de gør det ganske glimrende. Især Nathan Fillion som skibets Han Solo-klon af en kaptajn. Men også Gina Torres som hans bryske næstkommanderende, Summer Glau som den smågale ninjapige og Chiwetel Ejiofor som den onde agent fra Alliancen er mindeværdige.
Glimrende underholdning med et nostalgisk skær, som næsten skaffede den femte stjerne hos mig. Jeg kan sagtens klare en fortsættelse, hvis Whedon kan få skrabet penge sammen til den.
Handlingens midtpunkt er to søskende på flugt, der er kommet om bord på helte-rumskibet. Lillesøsteren er synsk og optrænet som dræbermaskine af Alliancen - og efterhånden, som det bliver klart, hvorfor de så gerne vil have fat i hende igen, viser det sig, at plottet faktisk er rigtig fint udtænkt. Der er også en fin detalje i, at Alliancen er ond på en helt anden måde end det klassiske Imperium fra "Star Wars".
Stilen i "Serenity" er rumaction for drengerøve med et glimt i øjet. Der er mange fine ting i dens retro-agtige stil med meget få synlige computeranimationer. Actionscenerne er generelt velfungerende og bliver bedre, efterhånden som filmen skrider frem - især slutsekvensen er fed. Og der er mange morsomme indslag, både i one-liners og lettere absurde scener. "Serenity" er et fængende eventyr, som flyder fint af sted, godt hjulpet af en særdeles dynamisk klipning. Der er faktisk kun mislyde i et par dialogscener, der virker lidt anstrengte.
Whedon har i øvrigt arbejdet med det samme no-name cast som i tv-serien, og de gør det ganske glimrende. Især Nathan Fillion som skibets Han Solo-klon af en kaptajn. Men også Gina Torres som hans bryske næstkommanderende, Summer Glau som den smågale ninjapige og Chiwetel Ejiofor som den onde agent fra Alliancen er mindeværdige.
Glimrende underholdning med et nostalgisk skær, som næsten skaffede den femte stjerne hos mig. Jeg kan sagtens klare en fortsættelse, hvis Whedon kan få skrabet penge sammen til den.
12/06-2007
