Rendyrket firefarvet
4.0
Det kunne næsten kun gå fremad efter den rædsomme introfilm om de første helte i den moderne Marvel-æra. Jeg begyndte at glæde mig forsigtigt, da jeg hørte, at de satte Silver Surfer i spil (også selv om talentløse Tim Story fortsat er instruktør). Og den nye film var da også en positiv oplevelse - det er en gang firefarvet superhelte-ramasjang, som gerne vil servere let underholdning og gør det ganske glimrende.
I toeren er de fire hovedpersoner blevet mere etablerede. De er verdenskendte superhelte, og Mr. Fantastic og Invisible Woman forsøger at finde fred til at blive gift, men bliver afbrudt - igen - da Silver Surfer ankommer til Jorden. Som gamle tegneserielæsere vil vide, er manden i sølv fortrop for én af Marvel-universets mest bizarre og mægtige skurke: Planetæderen Galactus. Derfra går det forudsigeligt, men underholdende med at få Galactus til at holde nallerne fra Jorden, mens Dr. Doom også lusker rundt og forsøger at få tilranet sig superkosmiske kræfter.
Det er en klassisk Fantastic Four-historie, som stammer fra nogle af de allerførste hæfter i serien fra starten af 60'erne. Desværre er nogle af filmens andre elementer også taget fra den tid - værst er Invisible Womans rolle som dum blondine, der hellere vil giftes og have børn end være helt, og som bliver tøsefornærmet, fordi hendes forlovede synes, det er vigtigere at redde verden end interessere sig for hende. Jessica Alba er efter min mening decideret fejlcastet i rollen - det er ikke overraskende, at Alba egentlig er bedst til at se godt ud, men her spiller hun virkelig ringe. Jeg har svært ved at se, hvordan de kan udvikle hende til tegneseriens Invisible Woman med ben i næsen i de kommende film. Til gengæld har Ioan Gruffudd fået langt mere fylde som Mr. Fantastic, og Michael Chiklis og Chris Evans er landet udmærket som gruppens pauseklovner. Julian McMahon er derimod stadig svag som Dr. Doom, men han har heldigvis kun en birolle denne gang.
"Rise of the Silver Surfer" er en ærkeamerikansk, typisk Stan Lee-sag, hvor hele verdens fremtid er på spil, og heltene får smadret mindesmærker mange steder på planeten (ligesom man bemærker, at det amerikanske militær tilsyneladende kan operere uhindret overalt). Den har det der corny sort-hvide syn på tingene, som også kommer til udtryk, når folk med alvorlig mine siger ting som "Everybody has a choice". Men der er masser af knald på, og effekterne er også klart bedre end i den første film. På den måde opfyldte den mine forventninger bedre end andre sommer-blockbusters som "Spider-Man 3" og "At World's End". "Rise of the Silver Surfer" toner nemlig forfriskende rent flag som firefarvet, letfordøjelig superhelte-lir.
I toeren er de fire hovedpersoner blevet mere etablerede. De er verdenskendte superhelte, og Mr. Fantastic og Invisible Woman forsøger at finde fred til at blive gift, men bliver afbrudt - igen - da Silver Surfer ankommer til Jorden. Som gamle tegneserielæsere vil vide, er manden i sølv fortrop for én af Marvel-universets mest bizarre og mægtige skurke: Planetæderen Galactus. Derfra går det forudsigeligt, men underholdende med at få Galactus til at holde nallerne fra Jorden, mens Dr. Doom også lusker rundt og forsøger at få tilranet sig superkosmiske kræfter.
Det er en klassisk Fantastic Four-historie, som stammer fra nogle af de allerførste hæfter i serien fra starten af 60'erne. Desværre er nogle af filmens andre elementer også taget fra den tid - værst er Invisible Womans rolle som dum blondine, der hellere vil giftes og have børn end være helt, og som bliver tøsefornærmet, fordi hendes forlovede synes, det er vigtigere at redde verden end interessere sig for hende. Jessica Alba er efter min mening decideret fejlcastet i rollen - det er ikke overraskende, at Alba egentlig er bedst til at se godt ud, men her spiller hun virkelig ringe. Jeg har svært ved at se, hvordan de kan udvikle hende til tegneseriens Invisible Woman med ben i næsen i de kommende film. Til gengæld har Ioan Gruffudd fået langt mere fylde som Mr. Fantastic, og Michael Chiklis og Chris Evans er landet udmærket som gruppens pauseklovner. Julian McMahon er derimod stadig svag som Dr. Doom, men han har heldigvis kun en birolle denne gang.
"Rise of the Silver Surfer" er en ærkeamerikansk, typisk Stan Lee-sag, hvor hele verdens fremtid er på spil, og heltene får smadret mindesmærker mange steder på planeten (ligesom man bemærker, at det amerikanske militær tilsyneladende kan operere uhindret overalt). Den har det der corny sort-hvide syn på tingene, som også kommer til udtryk, når folk med alvorlig mine siger ting som "Everybody has a choice". Men der er masser af knald på, og effekterne er også klart bedre end i den første film. På den måde opfyldte den mine forventninger bedre end andre sommer-blockbusters som "Spider-Man 3" og "At World's End". "Rise of the Silver Surfer" toner nemlig forfriskende rent flag som firefarvet, letfordøjelig superhelte-lir.
13/06-2007
