Alarmklokker på højtryk
4.0
Enten har det været meteornedslag, brud på ozonlaget eller en helt tredje teori der har fyldt øjeblikket med bekymring, når snakket er gået på jordens og menneskehedens, måske, snarlige undergang. Men nu trænger en ny teori sig på, hvor det hverken er verdensrummet, marsmænd eller meteorer der volder kvaler. Det er ganske enkelt os selv.
Det budskab har dokumentaristen David Guggenheim kastet sig over med hjælp fra ingen andre end den tidligere præsidentkandidat Al Gore. Sammen har de skabt filmen ”En ubekvem sandhed” - en titel der vel næppe bedre kunne sætte ord på den ubehagelige mængde af ligeså ubehagelige oplysninger som seeren konfronteres med.
Hvem har ikke kigget på et fabriksanlægs osende udstødning og tænkt ”hvor bliver det mon af?”. Under det foredrag som Al Gore opfører, og som filmen drejer sig om, får vi svar på spørgsmål som dette. Her får vi blandt andet at vide, at f. eks. benzin-os og kulbrændsel sætter sig på jordens atmosfæreskjold som fedt på en krop og stopfodrer den med uafviselige solstråler. At jordens grundtemperatur deraf løbende forøges. At jordens have deraf opvarmes. At jordens største isflager, inklusiv Antarktis, deraf er på vej til at smelte. At jordens vandstand deraf vil stige adskillige meter. At...
Sådan forløber den onde cirkel som Al Gore og hans Power-point-lignende forevisning både underholdende og skræmmende beretter om. Eksempel på eksempel, billede på billede og statistik på statistik formes et mere og mere uhyggeligt hele, og teorien om en verden der i skrivende stund fordærves fremstår mere og mere troværdig. Bare billedet af en foruroligende opadrettet, næsten vandret beliggende kurve i et diagram over temperaturmålinger fik mig næsten til at føle en smule ondt i maven. Det er dog selvfølgelig svært at benægte, at ”En ubekvem sandhed” som film er forstærket af sit emne og af de kolde fakta som den er så heldig at være i besiddelse af. Det er den. Ingen tvivl om det.
Enten er dette er et af de største ”wake up calls” i verdenshistorien eller også er det en gedigen løgn. Der synes ikke at være nogen rigtig mellemvej. Ikke desto mindre er ”En ubekvem sandhed” yderst pligtopfyldende inden for hvad dokumentarfilm bør være - nemlig spændende og informerende - og aktiverer en appel, der burde kunne nå verden rundt.
Det budskab har dokumentaristen David Guggenheim kastet sig over med hjælp fra ingen andre end den tidligere præsidentkandidat Al Gore. Sammen har de skabt filmen ”En ubekvem sandhed” - en titel der vel næppe bedre kunne sætte ord på den ubehagelige mængde af ligeså ubehagelige oplysninger som seeren konfronteres med.
Hvem har ikke kigget på et fabriksanlægs osende udstødning og tænkt ”hvor bliver det mon af?”. Under det foredrag som Al Gore opfører, og som filmen drejer sig om, får vi svar på spørgsmål som dette. Her får vi blandt andet at vide, at f. eks. benzin-os og kulbrændsel sætter sig på jordens atmosfæreskjold som fedt på en krop og stopfodrer den med uafviselige solstråler. At jordens grundtemperatur deraf løbende forøges. At jordens have deraf opvarmes. At jordens største isflager, inklusiv Antarktis, deraf er på vej til at smelte. At jordens vandstand deraf vil stige adskillige meter. At...
Sådan forløber den onde cirkel som Al Gore og hans Power-point-lignende forevisning både underholdende og skræmmende beretter om. Eksempel på eksempel, billede på billede og statistik på statistik formes et mere og mere uhyggeligt hele, og teorien om en verden der i skrivende stund fordærves fremstår mere og mere troværdig. Bare billedet af en foruroligende opadrettet, næsten vandret beliggende kurve i et diagram over temperaturmålinger fik mig næsten til at føle en smule ondt i maven. Det er dog selvfølgelig svært at benægte, at ”En ubekvem sandhed” som film er forstærket af sit emne og af de kolde fakta som den er så heldig at være i besiddelse af. Det er den. Ingen tvivl om det.
Enten er dette er et af de største ”wake up calls” i verdenshistorien eller også er det en gedigen løgn. Der synes ikke at være nogen rigtig mellemvej. Ikke desto mindre er ”En ubekvem sandhed” yderst pligtopfyldende inden for hvad dokumentarfilm bør være - nemlig spændende og informerende - og aktiverer en appel, der burde kunne nå verden rundt.
13/06-2007
