Do you see dead people?
3.0
Sonja Richter spiller hovedrollen i filmen Cecilie, som er det seneste skud på stammen af danske gysere, hvilket man må sige danske producenter virkelig har fået modpå at prøve kræfter med. Denne gang er det Nimbus det står bag, som tidligere har formået at udgive film som Kongekabale, så mine forventninger var da ikke helt i bund, da jeg trådte ind i biografensalens mørke. Jeg fandt så ud af de måske skulle have været knap så høje, cirka 92 minuttere senere.
Spoilers:
Filmen handler om Cecilie (Sonja Richter) på omkirng de 35 år, som bor sammen med sin mand, Mads (Claus Riis Østergaard), på cirka samme alder. De er sammen flyttet til provinsen, på grund af, at Cecilie har levet livet utrygt i deres gamle bolig, i og med hun blev opsøgt af fortiden, og udsat for en imaginær voldtægt. Med imaginær menes der, at manden der voldtog hende, og selve voldtægten, var noget hun forestillede sig. Hun blev som følge af diverse påstande om en gernigsmand, som jo ikke fandtes, indlagt på "Den lukkede". Da hun er blevet udskrevet, og det hele bliver for meget for hende, udpeger hun sig et hus i en lille by, Broby, som hun har udset sig på internettet. Hun får overtalt Mads til at de skal flytte derud, efter længere tids insisteren. Da de så endelig er flyttet, opdager Cecilie dog hurtigt, at hun stadig bliver hjemsøgt. Denne gang er det dog af en ung pige, ved navn Camilla, som blev voldtaget og myrdet af skolens, både da- og nuværende pedel, til en skolefest, præcis samme dag som Cecilie blev født. Denne opsøgen viser sig hurtigt at have en forbindelse til den skole hun netop har fået job på.
Herfra følger man Cecilie og, primært Per Hartmann (Anders W. Berthelsen), som er den læge, der skal behandle Cecilie, i deres jagt på fortiden, og hvem eller hvad, og hvorfor denne opsøger Cecilie.
Spoilers slut.
Hvis man tager i betragtning at det er en dansk film, må det siges at være en forholdsvis habilt line-up Hans Fabian Wullenweber har fået castet til sin film. Til trods for det fine cast, synes jeg ikke nogen af skuespillerne, spiller op til forventninger. En generalt dårlig præstation over hele linjen - i hvert fald blandt de fremtrædende roller. Specielt må jeg indrømme jeg væmmedes over Anders Berthelsen (Som ellers plejer at levere, for eksempel i før omtalte Kongekabale). Det var næsten umuligt at opdrive en scene i hele filmen hvor han ikke over- eller underspillede sin rolle! Men det skal dog tilføjes at for eksempel Mille Dinesen og Thomas Gabrielsson sagtens kan være deres præstationer bekendt, som det flinke genbopar der er lidt for glade for hinanden.
Den ikke debutrerende instruktør, men ej heller rutinerede, Hans Fabian Wullenweber's manglende rutine, vil jeg mene, skinner i gennem i denne film. Jeg kan desværre ikke huske præcise scener, men kan bare huske, at det var det helhedsindtryk jeg forlod biografen med.
Man kan til tider også ane, at Hans Fabian Wullenweber har haft svært ved ikke at låne fra tidligere Amerikanske-/Japanskegyserfilm.
Det skal dog nævnes at det ikke kun er instruktør- og skuespillerpræstationer der gør denne film middelmådig. Effekterne er absolut ikke top, men det var vel et implicit faktum, man kunne have regnet ud inden man købte biletterne.
På plussiden skal nævnes fotografen Jacob Kusk. Han har gjort det overraskende godt, og hiver filmen op på den tredje stjerne. Han filmer filmen i en konsekvent grå nuance, hvilket har en god inflydelse på stemningen i filmen.
Men alt i alt en, efter min ydmyge mening, fin nok dansk gyserfilm. Jeg må indrømme jeg ikke havde forventet meget mere, så man kan vel dårligt klage.
Spoilers:
Filmen handler om Cecilie (Sonja Richter) på omkirng de 35 år, som bor sammen med sin mand, Mads (Claus Riis Østergaard), på cirka samme alder. De er sammen flyttet til provinsen, på grund af, at Cecilie har levet livet utrygt i deres gamle bolig, i og med hun blev opsøgt af fortiden, og udsat for en imaginær voldtægt. Med imaginær menes der, at manden der voldtog hende, og selve voldtægten, var noget hun forestillede sig. Hun blev som følge af diverse påstande om en gernigsmand, som jo ikke fandtes, indlagt på "Den lukkede". Da hun er blevet udskrevet, og det hele bliver for meget for hende, udpeger hun sig et hus i en lille by, Broby, som hun har udset sig på internettet. Hun får overtalt Mads til at de skal flytte derud, efter længere tids insisteren. Da de så endelig er flyttet, opdager Cecilie dog hurtigt, at hun stadig bliver hjemsøgt. Denne gang er det dog af en ung pige, ved navn Camilla, som blev voldtaget og myrdet af skolens, både da- og nuværende pedel, til en skolefest, præcis samme dag som Cecilie blev født. Denne opsøgen viser sig hurtigt at have en forbindelse til den skole hun netop har fået job på.
Herfra følger man Cecilie og, primært Per Hartmann (Anders W. Berthelsen), som er den læge, der skal behandle Cecilie, i deres jagt på fortiden, og hvem eller hvad, og hvorfor denne opsøger Cecilie.
Spoilers slut.
Hvis man tager i betragtning at det er en dansk film, må det siges at være en forholdsvis habilt line-up Hans Fabian Wullenweber har fået castet til sin film. Til trods for det fine cast, synes jeg ikke nogen af skuespillerne, spiller op til forventninger. En generalt dårlig præstation over hele linjen - i hvert fald blandt de fremtrædende roller. Specielt må jeg indrømme jeg væmmedes over Anders Berthelsen (Som ellers plejer at levere, for eksempel i før omtalte Kongekabale). Det var næsten umuligt at opdrive en scene i hele filmen hvor han ikke over- eller underspillede sin rolle! Men det skal dog tilføjes at for eksempel Mille Dinesen og Thomas Gabrielsson sagtens kan være deres præstationer bekendt, som det flinke genbopar der er lidt for glade for hinanden.
Den ikke debutrerende instruktør, men ej heller rutinerede, Hans Fabian Wullenweber's manglende rutine, vil jeg mene, skinner i gennem i denne film. Jeg kan desværre ikke huske præcise scener, men kan bare huske, at det var det helhedsindtryk jeg forlod biografen med.
Man kan til tider også ane, at Hans Fabian Wullenweber har haft svært ved ikke at låne fra tidligere Amerikanske-/Japanskegyserfilm.
Det skal dog nævnes at det ikke kun er instruktør- og skuespillerpræstationer der gør denne film middelmådig. Effekterne er absolut ikke top, men det var vel et implicit faktum, man kunne have regnet ud inden man købte biletterne.
På plussiden skal nævnes fotografen Jacob Kusk. Han har gjort det overraskende godt, og hiver filmen op på den tredje stjerne. Han filmer filmen i en konsekvent grå nuance, hvilket har en god inflydelse på stemningen i filmen.
Men alt i alt en, efter min ydmyge mening, fin nok dansk gyserfilm. Jeg må indrømme jeg ikke havde forventet meget mere, så man kan vel dårligt klage.
14/06-2007
