Bedste Potter indtil videre
4.0
Fjerde afsnit af Harry Potter-serien er meget tilfredsstillende. Med fine drager, en fin labyrint og i det hele taget langt mere drama og spænding end i de tre foregående film. Farerne er faktisk farlige denne gang, og den er næsten endnu mørkere i tonen end "The Prisoner of Azkaban". Besøget fra de to andre magiskoler giver også den visuelle side et tiltrængt pift.
Det er desuden et stort plus, at plottet i dette kapitel hænger sammen - der er en grund til, at alting koncentrerer sig omkring Harry, frem for at der bare falder skeletter ud af skabene, når han går forbi.
Jeg kan godt lide, at hovedpersonerne er blevet teenagere. Det gør dem mere levende, selv om der lugter fælt af kliché i mange af konflikterne. Men det giver en god udvikling i karaktererne, især Hermione, som er langt mere spiselig end tidligere. Emma Watson er klart den bedste skuespiller af de tre hovedpersoner, men Radcliffe har også fået bedre styr på Harry.
Derudover er den alt for lang med sine 150 minutter. Der er en række scener, som kunne være skåret ud, fordi det eneste formål synes at være at svælge i én eller anden nørdet detalje. Og den lander i dødvande efter ca. tre fjerdedele af filmen, men derfra lykkes det Mike Newell at få den samlet op til en udmærket slutning.
Den bedste Potter-film indtil videre, synes jeg. Det er imponerende, at kvaliteten stille og roligt stiger fra film til film.
Det er desuden et stort plus, at plottet i dette kapitel hænger sammen - der er en grund til, at alting koncentrerer sig omkring Harry, frem for at der bare falder skeletter ud af skabene, når han går forbi.
Jeg kan godt lide, at hovedpersonerne er blevet teenagere. Det gør dem mere levende, selv om der lugter fælt af kliché i mange af konflikterne. Men det giver en god udvikling i karaktererne, især Hermione, som er langt mere spiselig end tidligere. Emma Watson er klart den bedste skuespiller af de tre hovedpersoner, men Radcliffe har også fået bedre styr på Harry.
Derudover er den alt for lang med sine 150 minutter. Der er en række scener, som kunne være skåret ud, fordi det eneste formål synes at være at svælge i én eller anden nørdet detalje. Og den lander i dødvande efter ca. tre fjerdedele af filmen, men derfra lykkes det Mike Newell at få den samlet op til en udmærket slutning.
Den bedste Potter-film indtil videre, synes jeg. Det er imponerende, at kvaliteten stille og roligt stiger fra film til film.
14/06-2007
