Et liv i modgang

”Ed Wood” er den tragiske beretning om filminstruktøren Edward D. Wood Jr., der trods ambitioner og tro altid led under sin mangel på filmisk talent. Han arbejdede dagen lang, sov sjældent og gennemgik et ulykkeligt kærlighedsbrud med sin daværende kæreste, alt i håbet om at opbygge en glamourøs titel som succesfuld filmmand. Det lykkedes aldrig for stakkels Wood, der i dag kraftigt kandiderer til en anden og langt mindre ærefuld titel. Nemlig titlen som den værste filminstruktør nogensinde.

Tim Burton står bag dette flotte indblik i Ed Woods miserable tilværelse og med et langt mindre eventyrligt univers på dagsordenen må instruktørens veludførte biografi selvsagt indtage en helt særegen plads i hans imponerende arkiv. Der findes – i ”Ed Wood” – nemlig ingen uvirkelige mennesker med saksehænder, grønne marsboere, der siger ”mib-mib” og forsøger at overtage jorden eller små alfer, der synger, danser og frembringer yderst delikat og farvefuldt slik. ”Ed Wood” er nemlig en langt mere ”virkelig” film og faktisk ikke nogen decideret atypisk biografi, da det underholdende persongalleri består af ægte personer, nulevende såvel som døde. Det giver begribeligt Burtons skildring mere saft og kraft, da det er langt lettere for tilskueren at leve sig ind i personernes tanker og følelser, trods de bevidste, nuancegivende karikeringer.

Dog er ikke alt filmisk fryd og gammen i Burtons skildring. Den virker sjældent, men momentvis underligt uvedkommende og savner samtidig mod til at begive sig ud i virkeligt bizarre momenter, som man som tilskuer kun kan tiljuble. For på trods af skildringens isolerede sceners forrygende underholdning, halter filmen helt anderledes i helheden, der kan forekomme en, en anelse triviel. Det er tydeligt at Tim Burton føler sig bedre tilpas i de langt mere excentriske universer, som de der florerer i den parodiske ”Mars Attacks!”, den gribende ”Edward Scissorhands” og ikke mindst den forrygende ”Batman”. Men bevares ”Ed Wood” er scene for scene en fremragende film, der uanset negativt ladede sammenligninger, danner sine helt egne, sort-hvide billeder.

Historien om Edward D. Wood Jr. er bestemt ikke nem at gengive på film. De mange filmiske fadæser, hans mystiske ”anden” identitet som kvinde, hans ligeså underlige omgangskreds og hans evige håb, der tappert forsøgte at drive ham frem mod det uopnåelige resultat, er dog alt sammen skildret til perfektion i Burtons biografi. Nok halter denne på andre fundamentale punkter, såsom det lidt kantede helhedsbillede, der virker tynget af for mange ensartede øjeblikke. Men selve skildringen er – trods enkelte uvedkommende momenter – uafviseligt flot og umulig at overse.