Godt ramt
4.0
Den ramte stilen. Jeg har aldrig været dedikeret Nynne-fan, men læste klummen on/off med stor fornøjelse. Filmen er naturligvis temmelig anderledes, men ånden fra Nynne er der helt klart.
Den slår igennem i Mille Dinesens mange voice-overs med Nynnes indre dialog. Men også i en række surrealistiske klip, der viser Nynnes fantasiverden i både pinlige og positive situationer. Klippene er generelt stor underholdning - det er faktisk synd, at de ikke bliver brugt endnu mere konsekvent.
Jeg var på forhånd skeptisk over for Mille Dinesen, men hun er et godt valg i hovedrollen. Hun kan både være lækker og kikset og spille meget overbevisende tømmermænd. Lars Kaalund er rigtig god som hendes blinde ven Martin, men de øvrige biroller er derimod en pose blandede bolcher. Jimmy Jørgensen er fin som selvglad kok, og Claes Bang o.k. som manden, Nynne skulle giftes med - men til gengæld er Stine Stengade irriterende på den ufede måde som Natascha m. gift elsker i Bruxelles, og Lars Hjortshøj er for fjollet som ludomanen Hans. Faktisk er mange af birollerne næsten for karikerede i jagten på billige grin.
Gode grin er der nu ellers mange af i "Nynne". Jeg var glimrende underholdt hele vejen - også selv om den gik en lille smule i tomgang, fordi Nynnes liv i høj grad er baseret på gentagelser.
Jonas Elmers instruktion virker dog en anelse slap, og jeg var også irriteret over musikken, der er lidt for tilstedeværende flere steder. Rent visuelt er filmen heller ikke noget særligt - mange scener ser faktisk ud, som om de er filmet i en kulisse, selv om jeg godt kan genkende den københavnske location! Og så er historien blevet drejet meget over i romantisk komedie, sikkert af kommercielle hensyn.
Så en del af den skarpe satire er væk, afløst af lidt mere lyserød Bridget Jones-stil. "Nynne" kunne helt klart have haft mere kant, både i form og indhold. Men derfor er det alligevel en seværdig film, også for gamle fans af dagbogen.
Jeg syntes i øvrigt, det var pudsigt, at flere kvindelige anmeldere kritiserede filmen for, at Nynne var for pæn. I mit hoved har hun altid været lækker. Ikke sådan overlækker, men storbysmart og charmerende. Der er da netop en pointe i, at man sagtens kan føle sig utilstrækkelig, fed, grim, kikset, og hvad Nynne nu ellers har af komplekser, selv om man ikke er tudegrim eller kvabset.
(og ikke et ord om den rædselsfulde tv-serie, der fulgte efter)
Den slår igennem i Mille Dinesens mange voice-overs med Nynnes indre dialog. Men også i en række surrealistiske klip, der viser Nynnes fantasiverden i både pinlige og positive situationer. Klippene er generelt stor underholdning - det er faktisk synd, at de ikke bliver brugt endnu mere konsekvent.
Jeg var på forhånd skeptisk over for Mille Dinesen, men hun er et godt valg i hovedrollen. Hun kan både være lækker og kikset og spille meget overbevisende tømmermænd. Lars Kaalund er rigtig god som hendes blinde ven Martin, men de øvrige biroller er derimod en pose blandede bolcher. Jimmy Jørgensen er fin som selvglad kok, og Claes Bang o.k. som manden, Nynne skulle giftes med - men til gengæld er Stine Stengade irriterende på den ufede måde som Natascha m. gift elsker i Bruxelles, og Lars Hjortshøj er for fjollet som ludomanen Hans. Faktisk er mange af birollerne næsten for karikerede i jagten på billige grin.
Gode grin er der nu ellers mange af i "Nynne". Jeg var glimrende underholdt hele vejen - også selv om den gik en lille smule i tomgang, fordi Nynnes liv i høj grad er baseret på gentagelser.
Jonas Elmers instruktion virker dog en anelse slap, og jeg var også irriteret over musikken, der er lidt for tilstedeværende flere steder. Rent visuelt er filmen heller ikke noget særligt - mange scener ser faktisk ud, som om de er filmet i en kulisse, selv om jeg godt kan genkende den københavnske location! Og så er historien blevet drejet meget over i romantisk komedie, sikkert af kommercielle hensyn.
Så en del af den skarpe satire er væk, afløst af lidt mere lyserød Bridget Jones-stil. "Nynne" kunne helt klart have haft mere kant, både i form og indhold. Men derfor er det alligevel en seværdig film, også for gamle fans af dagbogen.
Jeg syntes i øvrigt, det var pudsigt, at flere kvindelige anmeldere kritiserede filmen for, at Nynne var for pæn. I mit hoved har hun altid været lækker. Ikke sådan overlækker, men storbysmart og charmerende. Der er da netop en pointe i, at man sagtens kan føle sig utilstrækkelig, fed, grim, kikset, og hvad Nynne nu ellers har af komplekser, selv om man ikke er tudegrim eller kvabset.
(og ikke et ord om den rædselsfulde tv-serie, der fulgte efter)
16/06-2007
