Ofre for en galning
3.0
"Baseret på virkelige hændelser". Som regel er dette en hæmsko for en filminstruktør, men i tilfældet "Wolf Creek" er situationen faktisk dén, at det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at flere af vore hovedpersoner formentlig er kommet tragisk af dage på én eller anden måde. Men hvad, der faktisk er sket, er stort set uvist.
Derfor kan man med god ret antage, at instruktøren har haft ret frie hænder til at fantasere om vore tre hovedpersoners oplevelser. Og netop derfor er det så skuffende, at han ikke har formået at skabe en film med en nogenlunde acceptabel dramaturgisk kvalitet.
Det lover ellers rigtig godt i hele filmens første 30-40 minutter, ja næsten hele den første time går faktisk an - godt akkompagneret af frem-ra-gen-de naturbilleder fra den australske bush:
[SPOILER] Vore tre unge ferietosser besøger en afsides beliggende turistattraktion (meteorkrater) i det vestlige Australien, men opdager, at bilens batteri pludselig er fladt, og at de derfor er helt afhængige af hjælp fra de ikke særligt hyggelige lokale eneboere/bondeknolde. En skovhugger-type med et konstant fjoget grin dukker imidlertid op og tager dem med på slæb ... til et endnu mere afsides beliggende sted. Efter en lejrbål-snak og en snas af fyrens hjemmebrændte rævepis, vågner vore venner dog op til et fuldbyrdet mareridt... [/SPOILER]
Skildringen af ubehaget. Følelsen af at være konfronteret med en galning, som på én gang kan være ens død eller redning er fascinerende. Men det tabes fuldstændigt på gulvet i et langvarigt - og meget stupidt udført - desperat flugtforsøg.
De mange tåbelige handlinger under flugten tjener udelukkende til iscenesættelsen af filmens ret gennemførte brutalitet. Og fordi denne monotoni fortsætter resten af filmen, uden at vi overraskes af andet end en meget effektiv brug af en riffel med kikkertsigte, kan man ikke undgå at sidde tilbage med en gevaldig uforløsthed eller direkte ligegyldighed - baseret på virkelighed eller ej.
At instruktøren måske overordnet set er lykkedes med at give et nogenlunde kvalificeret bud på, hvad der kunne være sket med vore hovedpersoner, ændrer nemlig ikke på, at man som tilskuer har krav på at komme "ind i hovedet" på mindst én af personerne i i disse psyko-gysere, ligesom det sker i grumme film som "Haute Tension", "Funny Games" og "Henry - Portrait of a Serial Killer".
Men vi reduceres i stedet til voyeurs til en på én gang fjollet og blodig flugt/forfølgelse, som bliver komplet ligegyldig, fordi resultatet jo er kendt på forhånd ("baseret på ...").
Manuskriptet er således filmens katastrofale og uoprettelige svaghed. Men iscenesættelsen, stemningsopbygningen, skuespillet - og ikke mindst billedsiden giver samlet set filmen så mange andre attraktioner, så man (således advaret) kan få en lille hæderlig gyser-oplevelse ud af "Wolf Creek", der jo ganske givet har en vis kvalitet indenfor denne genre, om end alle de førnævnte titler altså er at foretrække...
Derfor kan man med god ret antage, at instruktøren har haft ret frie hænder til at fantasere om vore tre hovedpersoners oplevelser. Og netop derfor er det så skuffende, at han ikke har formået at skabe en film med en nogenlunde acceptabel dramaturgisk kvalitet.
Det lover ellers rigtig godt i hele filmens første 30-40 minutter, ja næsten hele den første time går faktisk an - godt akkompagneret af frem-ra-gen-de naturbilleder fra den australske bush:
[SPOILER] Vore tre unge ferietosser besøger en afsides beliggende turistattraktion (meteorkrater) i det vestlige Australien, men opdager, at bilens batteri pludselig er fladt, og at de derfor er helt afhængige af hjælp fra de ikke særligt hyggelige lokale eneboere/bondeknolde. En skovhugger-type med et konstant fjoget grin dukker imidlertid op og tager dem med på slæb ... til et endnu mere afsides beliggende sted. Efter en lejrbål-snak og en snas af fyrens hjemmebrændte rævepis, vågner vore venner dog op til et fuldbyrdet mareridt... [/SPOILER]
Skildringen af ubehaget. Følelsen af at være konfronteret med en galning, som på én gang kan være ens død eller redning er fascinerende. Men det tabes fuldstændigt på gulvet i et langvarigt - og meget stupidt udført - desperat flugtforsøg.
De mange tåbelige handlinger under flugten tjener udelukkende til iscenesættelsen af filmens ret gennemførte brutalitet. Og fordi denne monotoni fortsætter resten af filmen, uden at vi overraskes af andet end en meget effektiv brug af en riffel med kikkertsigte, kan man ikke undgå at sidde tilbage med en gevaldig uforløsthed eller direkte ligegyldighed - baseret på virkelighed eller ej.
At instruktøren måske overordnet set er lykkedes med at give et nogenlunde kvalificeret bud på, hvad der kunne være sket med vore hovedpersoner, ændrer nemlig ikke på, at man som tilskuer har krav på at komme "ind i hovedet" på mindst én af personerne i i disse psyko-gysere, ligesom det sker i grumme film som "Haute Tension", "Funny Games" og "Henry - Portrait of a Serial Killer".
Men vi reduceres i stedet til voyeurs til en på én gang fjollet og blodig flugt/forfølgelse, som bliver komplet ligegyldig, fordi resultatet jo er kendt på forhånd ("baseret på ...").
Manuskriptet er således filmens katastrofale og uoprettelige svaghed. Men iscenesættelsen, stemningsopbygningen, skuespillet - og ikke mindst billedsiden giver samlet set filmen så mange andre attraktioner, så man (således advaret) kan få en lille hæderlig gyser-oplevelse ud af "Wolf Creek", der jo ganske givet har en vis kvalitet indenfor denne genre, om end alle de førnævnte titler altså er at foretrække...
17/06-2007
