Volden som følgesvend
5.0
David Cronenberg gik næsten mainstream med denne fine lille thriller. Ejeren af en diner i en amerikansk lilleby bliver en helt, da han dræber to hensynsløse røvere. Problemet er bare, at tv-omtalen tiltrækker nogle skumle typer, der mener, at helten har en dyster fortid, de gerne vil tale med ham om.
"A History of Violence" har egentlig en ret simpel handling. Fokus er mere på personernes indbyrdes forhold - især helten og hans kone - end decideret plot. Temaer og personer ligner meget noget fra 50'ernes psykologiske westerns. Et centralt tema er selvfølgelig volden, der skildres som både forbandelse og problemløser.
Det er en virkelig vellavet film. Grundlæggende holdt i et meget roligt tempo, hvor der er plads til mange små detaljer. Stille og intenst - hvorefter filmen så eksploderer i sine kødelige scener. Først og fremmest en håndfuld voldsscener, der er smukt koreograferet og samtidig brutale og gory. Men også et par af de bedste sexscener, jeg længe har set - som helt klart skal ses op mod historiens voldstema.
I hovedrollen er Viggo Mortensen rigtig god i en rolle med meget indre liv. Jeg synes dog, at han bliver klart overstrålet af Maria Bello, der veksler mellem stærk og skrøbelig og gør det fremragende som hans kone. Hende bliver jeg mere og mere begejstret for. Og så er der strålende biroller til William Hurt, Ed Harris og Stephen McHattie som forskellige slags gangstere.
Samlet et genrestykke af virkelig høj kvalitet, især i udførelsen. Og i en genre, jeg holder meget af.

17/06-2007