Patrionistisk porno, med hjertet på det rette sted
4.0
Som de fleste var jeg også ved at få rundstykket galt i halsen, da jeg opdagede at Oliver Stone skulle instruere en 9/11-tematisk spillefilm. Hvordan tør de at overlade projektet til denne mand? Ingen tvivl om at det er et brandfarlig område at begive sig ind på, når man som Oliver Stone, har en politisk/idealistisk indgangsvinkel til sit eget hjemland. Og det hele satte sig virkelig på tværs når man erfarer at Stone slet ikke er kontroversiel i denne film. At det hele er en hyldest til den amerikanske ånd.
Hvad skete der? Jo, Stone har endelig fået muligheden for at påvise at han faktisk er amerikaner med stort A. At hans mistillid ikke er rettet mod landets værdier, men de regeringer der manipulerer med værdierne. Derfor gjorde Stone det mest hensigtsmæssige; Lav et rigtig flødebolle melodrama, og nævn ikke et ord om det hvide hus.
Det virker faktisk, for Stone har passende lagt vinklen det helt rigtige sted: Hændelserne og menneskene. - Ikke andet. Der er ingen politisk dagsorden, ingen øretæver, intet opråb. Det er bare noget der sker for nogen.
Helt uengageret har Stone dog ikke været. Der findes tydeligvis en race-relateret tematik. Det er en film med mange farver, mange oprindelser, mange eksotiske navne. - Men hele potten er i samme situation når Manhattan omdannes til en cementtåge.
Og så er der Gud. - Jeg ved ikke helt hvad der skal synes om det. Det er som om amerikanerne får stå-p.... blot ved tanken om at Gud's hånd hviler over USA, og over 9/11. Stone har spillet med, for hændelserne er præget af en religiøs intensitet. Marinesoldaten der som Gud's udsending finder de forsvunde får. - Hm, ja. Så lad dem dog.
Stone har villet fortælle historien om mulighederne efter 9/11, fremfor tabet. Om godheden, fremfor ondskaben. Om livet, fremfor døden. Det er rigtig gjort, og derfor når i skuden land.
(blogblogblog... http://sekundet.blogspot.com/)
Hvad skete der? Jo, Stone har endelig fået muligheden for at påvise at han faktisk er amerikaner med stort A. At hans mistillid ikke er rettet mod landets værdier, men de regeringer der manipulerer med værdierne. Derfor gjorde Stone det mest hensigtsmæssige; Lav et rigtig flødebolle melodrama, og nævn ikke et ord om det hvide hus.
Det virker faktisk, for Stone har passende lagt vinklen det helt rigtige sted: Hændelserne og menneskene. - Ikke andet. Der er ingen politisk dagsorden, ingen øretæver, intet opråb. Det er bare noget der sker for nogen.
Helt uengageret har Stone dog ikke været. Der findes tydeligvis en race-relateret tematik. Det er en film med mange farver, mange oprindelser, mange eksotiske navne. - Men hele potten er i samme situation når Manhattan omdannes til en cementtåge.
Og så er der Gud. - Jeg ved ikke helt hvad der skal synes om det. Det er som om amerikanerne får stå-p.... blot ved tanken om at Gud's hånd hviler over USA, og over 9/11. Stone har spillet med, for hændelserne er præget af en religiøs intensitet. Marinesoldaten der som Gud's udsending finder de forsvunde får. - Hm, ja. Så lad dem dog.
Stone har villet fortælle historien om mulighederne efter 9/11, fremfor tabet. Om godheden, fremfor ondskaben. Om livet, fremfor døden. Det er rigtig gjort, og derfor når i skuden land.
(blogblogblog... http://sekundet.blogspot.com/)
18/06-2007
