Når olien går i blodet
3.0
Hurtige biler, ægte broderkærlighed og spejlblanke overflader er hovedelementerne i en veltrimmet actionfilm, der underholder på det umiddelbare plan.
Vidste man ikke bedre, kunne "60 Sekunder" let forveksles med en ubrudt serie af bilreklamer og musikvideoer. Klippetempoet er højt, billederne er lækre, lyset er blødt, bilerne er toptunede, musikken er iørefaldende, og der er brugt mere knofedt i overfladebehandlingen end i de dramatiske finurligheder. Her efterlades intet stof til eftertanke, og der spildes heller ingen tid på nuanceret karaktertegning. I stedet lægges der op til visuel nydelse og ureflekteret fornøjelse.
Mellem 30 sekunder og 5 minutter
Instruktøren Dominic Sena har tidligere lavet road-movien "Kalifornia" (1993), men er ellers mest kendt for sit virke i musikvideo- og reklamebranchen. Det samme er ikke overraskende tilfældet for fotografen Paul Cameron og klipperen Tom Muldoon. Senas andet forsøg i spillefilmgenren er en modereret genindspilning af "Gone in 60 Seconds" (Væk på 60 sekunder) fra 1974, der har opnået kultstatus på grund af en 40 minutter lang biljagt. Helt så lange forløb findes ikke i den nye udgave, men det er de blankpolerede maskiner med hestekræfter under motorhjelmen, som oftest befinder sig i kameraets fokus.
50 på 24 timer
Nicolas Cage har hovedrollen som den tidligere biltyv Randall 'Memphis' Raines, der af respekt for sin mor og af kærlighed til sin lillebror Kip (Giovanni Ribisi) forlod sin kriminelle løbebane, hvor han havde opnået stjernestatus og et legendarisk ry. Nu tvinges han til at udføre et sidste røveri, da hans lillebror, der også har slået sig på at stjæle biler, er i livsfare. Kip skylder nogle engelske gangstere at stjæle 50 luksusbiler, og da blod er tykkere end motorolie, påtager Memphis sig opgaven med at få fingre i de mange køretøjer i løbet af 24 timer. Da det er et næsten umuligt vovestykke, han skal i krig med, søger Memphis hjælp hos gamle venner og kolleger, der ellers også har set lyset og forladt den risikofyldte bilbranche. De trofaste venner tæller blandt andre læremesteren Otto (Robert Duvall) og ekskæresten 'Sway' (Angelina Jolie), der hellere end gerne sætter liv og lemmer på spil for den gennemsympatiske Memphis. For at øge spændingsniveauet har banden ikke kun politiet i bakspejlet, men også fjendtligsindede kolleger fra gamle dage.
Lirum larum
"60 Sekunder" indeholder ikke megen dialog, når først de kvikke bemærkninger og de klichéfyldte moralske formaninger er trukket fra. Hovedpersonens samvittighedskvaler med hensyn til at holde sig på den rigtige side af loven og være en forbilledlig storebror kunne med held have været undladt i en film, der har svært ved at skjule, at den først og fremmest søger at underholde med livlig action og en tjekket billedside. Og det gør den udmærket. Så er tilskueren villig til at sluge en kamel eller to, er det bare med at få spændt sikkerhedsselen og holde på hat og solbriller.
Vidste man ikke bedre, kunne "60 Sekunder" let forveksles med en ubrudt serie af bilreklamer og musikvideoer. Klippetempoet er højt, billederne er lækre, lyset er blødt, bilerne er toptunede, musikken er iørefaldende, og der er brugt mere knofedt i overfladebehandlingen end i de dramatiske finurligheder. Her efterlades intet stof til eftertanke, og der spildes heller ingen tid på nuanceret karaktertegning. I stedet lægges der op til visuel nydelse og ureflekteret fornøjelse.
Mellem 30 sekunder og 5 minutter
Instruktøren Dominic Sena har tidligere lavet road-movien "Kalifornia" (1993), men er ellers mest kendt for sit virke i musikvideo- og reklamebranchen. Det samme er ikke overraskende tilfældet for fotografen Paul Cameron og klipperen Tom Muldoon. Senas andet forsøg i spillefilmgenren er en modereret genindspilning af "Gone in 60 Seconds" (Væk på 60 sekunder) fra 1974, der har opnået kultstatus på grund af en 40 minutter lang biljagt. Helt så lange forløb findes ikke i den nye udgave, men det er de blankpolerede maskiner med hestekræfter under motorhjelmen, som oftest befinder sig i kameraets fokus.
50 på 24 timer
Nicolas Cage har hovedrollen som den tidligere biltyv Randall 'Memphis' Raines, der af respekt for sin mor og af kærlighed til sin lillebror Kip (Giovanni Ribisi) forlod sin kriminelle løbebane, hvor han havde opnået stjernestatus og et legendarisk ry. Nu tvinges han til at udføre et sidste røveri, da hans lillebror, der også har slået sig på at stjæle biler, er i livsfare. Kip skylder nogle engelske gangstere at stjæle 50 luksusbiler, og da blod er tykkere end motorolie, påtager Memphis sig opgaven med at få fingre i de mange køretøjer i løbet af 24 timer. Da det er et næsten umuligt vovestykke, han skal i krig med, søger Memphis hjælp hos gamle venner og kolleger, der ellers også har set lyset og forladt den risikofyldte bilbranche. De trofaste venner tæller blandt andre læremesteren Otto (Robert Duvall) og ekskæresten 'Sway' (Angelina Jolie), der hellere end gerne sætter liv og lemmer på spil for den gennemsympatiske Memphis. For at øge spændingsniveauet har banden ikke kun politiet i bakspejlet, men også fjendtligsindede kolleger fra gamle dage.
Lirum larum
"60 Sekunder" indeholder ikke megen dialog, når først de kvikke bemærkninger og de klichéfyldte moralske formaninger er trukket fra. Hovedpersonens samvittighedskvaler med hensyn til at holde sig på den rigtige side af loven og være en forbilledlig storebror kunne med held have været undladt i en film, der har svært ved at skjule, at den først og fremmest søger at underholde med livlig action og en tjekket billedside. Og det gør den udmærket. Så er tilskueren villig til at sluge en kamel eller to, er det bare med at få spændt sikkerhedsselen og holde på hat og solbriller.
19/11-2018
