Not becoming
2.0
Jane Austens privatliv er omgivet af meget mystik, men man ved dog fra bevarede breve, at hun som 20-årig havde en flirt med Thomas Lefroy, som senere blev konservativ politiker og højesteretspræsident i Irland. Den flirt er udgangspunktet for "Becoming Jane", der leger med ideen om, at Austens egne oplevelser gav hende meget af grundlaget til romanerne - især "Pride and Prejudice".
Det er en ganske fin idé, og jeg tror, manuskriptforfatterne har haft det sjovt med at rulle Austens romaner bagud til en film, hvor man så kan genkende mange træk i både karakterer og replikker. Men desværre synes jeg også, at filmen lider under, at dens to forfattere ikke er i nærheden af Austens kvalitet. De har trods alt givet sig i kast med én af Englands største forfattere i et period piece på hendes hjemmebane, og det går ikke godt. Filmens replikker er fx ikke på niveau med Austens egne (undtagen når de er næsten-kopier), og historien får aldrig hverken det store romantiske schwung eller den skarpe satiriske vinkel, som Austen mestrede. Satiren er der dog, især i omgivelsernes nedladende behandling af den unge Jane, som ganske usømmeligt vil være forfatter. Men det bliver aldrig rigtig godt. Og så er der i øvrigt også nogle åbenlyse anakronismer - første gang man ser Lefroy, er han fx i gang med en nævekamp iført boksehandsker. Så vidt jeg ved, blev boksehandsker først almindelige med Queensberry-reglerne ca. 70 år senere.
Når filmen aldrig får bid, hænger det selvfølgelig også sammen med Julian Jarrolds instruktion, som jeg synes virker løs. "Becoming Jane" er bygget op i stil med en Austen-historie, men der kommer aldrig noget større drama ud af det. Som Austen og Lefroy kan Anne Hathaway og James McAvoy heller ikke redde filmen - de spiller begge o.k., men ikke mere. Så er der mere power i Maggie Smith som den lokale lady, tydeligt inspireret af Lady Catherine fra "Pride and Prejudice". Laurence Fox har ligeledes en fin lille rolle som hendes nevø, der også bejler efter unge Janes gunst.
"Becoming Jane" er en nydelig, solid produktion, men som nævnt fik den aldrig rigtig fat i mig. Jeg synes, den fjerner noget af magien fra Jane Austen ved at reducere hende til en ordinær romantisk heltinde. Det kunne jeg godt have undværet. Men samtidig viser den ufrivilligt, hvor stor en forfatter hun var. Det kan godt være, hun skrev sine ting for knap 200 år siden, men de var stadig af en helt anden klasse, end en nutidig prestige-kostumefilm fra Hollywood kan præstere.
Det er en ganske fin idé, og jeg tror, manuskriptforfatterne har haft det sjovt med at rulle Austens romaner bagud til en film, hvor man så kan genkende mange træk i både karakterer og replikker. Men desværre synes jeg også, at filmen lider under, at dens to forfattere ikke er i nærheden af Austens kvalitet. De har trods alt givet sig i kast med én af Englands største forfattere i et period piece på hendes hjemmebane, og det går ikke godt. Filmens replikker er fx ikke på niveau med Austens egne (undtagen når de er næsten-kopier), og historien får aldrig hverken det store romantiske schwung eller den skarpe satiriske vinkel, som Austen mestrede. Satiren er der dog, især i omgivelsernes nedladende behandling af den unge Jane, som ganske usømmeligt vil være forfatter. Men det bliver aldrig rigtig godt. Og så er der i øvrigt også nogle åbenlyse anakronismer - første gang man ser Lefroy, er han fx i gang med en nævekamp iført boksehandsker. Så vidt jeg ved, blev boksehandsker først almindelige med Queensberry-reglerne ca. 70 år senere.
Når filmen aldrig får bid, hænger det selvfølgelig også sammen med Julian Jarrolds instruktion, som jeg synes virker løs. "Becoming Jane" er bygget op i stil med en Austen-historie, men der kommer aldrig noget større drama ud af det. Som Austen og Lefroy kan Anne Hathaway og James McAvoy heller ikke redde filmen - de spiller begge o.k., men ikke mere. Så er der mere power i Maggie Smith som den lokale lady, tydeligt inspireret af Lady Catherine fra "Pride and Prejudice". Laurence Fox har ligeledes en fin lille rolle som hendes nevø, der også bejler efter unge Janes gunst.
"Becoming Jane" er en nydelig, solid produktion, men som nævnt fik den aldrig rigtig fat i mig. Jeg synes, den fjerner noget af magien fra Jane Austen ved at reducere hende til en ordinær romantisk heltinde. Det kunne jeg godt have undværet. Men samtidig viser den ufrivilligt, hvor stor en forfatter hun var. Det kan godt være, hun skrev sine ting for knap 200 år siden, men de var stadig af en helt anden klasse, end en nutidig prestige-kostumefilm fra Hollywood kan præstere.
19/06-2007
